Foto: Illustration: Claus Nørregaard/Animation: Jens Herskind
Byliv

Bro bro brille: Vi stiller skarpt på byens broer

Arkitekturredaktør Karsten Ifversen tager et kig på byens broer, både de helt nye og de gamle, og deres betydning for byen.

Byliv

Endelig er der igen fuld aktivitet på byggepladserne omkring Inderhavnsbroen og Cirkelbroen.

Anlæggene har været lammet af entreprenørers konkurser og langtrukne juristerier. Men nu går der atter mænd i orange sikkerhedsveste rundt på de to byggepladser og vidner om, at krisen er ved at være forduftet, og Københavns Havn til stadighed er under forandring.

Papirøens fremtidige kulturelle anvendelse er der netop udskrevet en åben idekonkurrence om, og der opføres et nyt ambitiøst kulturhus på Bryghusgrunden, der skal rumme et stærkt udvidet Dansk Arkitektur Center. Nye erhvervskvadratmeter dukker op for enden af Langelinie i et nybygget pakhus og i et kommende højhus. Men særlig nye boliger skyder frem som svampe overalt på Krøyers Plads, den sydlige ende af Islands Brygge under navnet Havnestad og på Enghave Brygge.

Og alle disse nye kulturhuse, arbejdspladser og boligområder kræver nye forbindelser.

Udviklingen af havnen de seneste 20 år har betydet, at vi måtte have flere broer end blot Langebro, Knippelsbro og Sjællandsbroen til at holde sammen på os. Alene i det seneste år er tre nye broer dukket op, og med Cirkelbroen og Inderhavnsbroen bliver to mere snart færdige.

Broerne syr steder sammen

Det rolige vand i den store Inderhavn var oprindelig Københavns strategiske styrke og blev senere et grundlag for dens vækst i industritiden. Men efter at søværnet og de tunge virksomheder forsvandt og med dem de store skibe, har havnevandet ligget hen som et blåt spejlbassin for byens nye funktionærsiloer.

De gule vandbusser var det første forsøg på at rimpe havnen sammen på tværs, men rigtig at udnytte det enorme fælles byrum, der ligger omkring Inderhavnen, kræver nye faste forbindelser.

Broerne syr steder sammen, der tidligere føltes langt fra hinanden. Og med broerne er det som med metrostationerne. Hver gang der kommer en ny til, forøger det værdien af hele nettet, ikke kun af det enkelte område. Jo mere finmasket, jo mere anvendelig bliver hele byen.

Med de nye broer bliver havnen mere og mere tilgængelig for den brede befolkning. Havnen er ikke længere forbeholdt friske fritidssejlere og kontemplative kajvandrere, men tilhører nu også snart hele hverdagens register af cyklister og fodgængere.

Broen er en metafor

Men broerne, der fører os hid og did, er ikke bare teknisk infrastruktur.

De er også bygningsværker, mere eller mindre fantastiske konstruktioner, som ikke nøjes med at udføre deres praktiske funktioner. De er hver især et billede på det at være en bro. Hvad enten det handler om at spænde fra et punkt til et andet, at tegne en figur i luften eller at give et ophold og en tanke undervejs. Hver bro i byen er en løsning på en konkret opgave til et bestemt sted, men den er også et bidrag til det mentale materiale, som byen er lavet af. Den er et sted i byen.

Og sidst, men ikke mindst er broen en metafor. Den er en overgang, en overvindelse og en port til noget. Og det, den spænder over, er i psykologien ofte det mest interessante: Det repræsenterer det andet, det udstødte eller det, man kan fortabe sig i.

Når man stiller sig op på en bro og stirrer ned i det, der løber under den, er det en måde at se døden an på. Hver gang man ikke springer i, er man reddet.

Mens vi i tilbageholdt spænding venter på, at vi kan suse på cykel fra Nyhavn til Holmen på 2 minutter, har vi herunder spændt bro, bro, brillerne på for at tage Københavns brofeber nærmere i øjesyn og mærke temperaturen på de yngste og nogle af de ældre.

Proviantbroen og Trangravsbroen

Fra Christianshavn til Holmen, opkaldt efter de kanaler, de spænder over.

Disse mærkelige high tech-konstruktioner er de seneste gang- og cykelbroer, der er blevet indviet. Selv om de har minimeret deres udstyr ved at lægge lys ind i gelænderet, er de ikke særlig elegante. Hvad laver de pukler på brodækkene, som dumme skilte signalerer, at man ikke må skate på? Det ligner noget, som hydraulikken går op i, men jeg er bange for, at de blot er til for at adskille trafikken. For pokker da, hvis man placerer en god kant i byrummet, skal der da skates på den.

Reelt er der tale om fire broer, Trangravsbroen er bare en siamesisk trilling. Dens åbne-lukke-mekanisme kræver særligt opsyn, så der er skabt et elendigt designet gyldent aluminiumshus til bropasseren. Materialer og formsprog, der synes at være dumpet ned fra månen, er givet af den franske tegnestue Dietmar Feichtinger Architectes.

Men hold da op, hvor de forandrer adgangen til Holmen og Christianshavn – det i sig selv er en fest. De er en del af den gave, som også indeholder Inderhavnsbroen, som A.P. Møller Fonden gav København.

Cirkelbroen

Går over Christianshavns Kanal.

Broen, der ikke bare vil være en bro. Den vil også være et opholdsrum, en pause i havnen. Indtil videre har den en rum tid afholdt sig fra begge funktioner, mens den har ventet på rettens afgørelse af, hvorvidt den ville forstyrre en beboers udsigt og forringe hans ejendomsværdi eller ej.

Nordea Fonden står bag broen, som er en gave til Københavns Kommune. Den er tegnet af Studio Olafur Eliasson, og kunstneren har blandt andet fundet inspiration til dens dæk af fem sammenstukne cirkler fra sin islandske barndomsoplevelse af fiskerbåde, der lå side om side i havnen.

Sammenstykningen af cirkler giver brodækket zoner, hvor man kan stoppe op i sin overfart og kigge op og ned ad havneløbet.

Inderhavnsbroen

Fra Nyhavn til Christianshavn.

Uheldsbroen er nok dens rette navn. Allerede dens linjeføring, fra Nyhavns skyggeside over til Grønlandske Handels Plads bag om restaurant Noma, skærer uskønt ind over aksen fra Nyhavnskanalen. Den skulle have været indviet for over to år siden, men først blev bropillerne bygget for højt, siden gik entreprenøren konkurs, og nu har den polske underleverandør af de brodæk, der skal kunne skydes ind mod hinanden, ikke kunnet levere den nødvendige kvalitet. Hvornår broen bliver færdig, står hen i det uvisse, men i det mindste er det ikke længere kun jurister, der arbejder på sagen. Der er gang i byggepladsen, så vi krydser fingre.

Realdania havde tilbudt en bro fra Skuespilhuset til Operaen, men Mærsk Mc-Kinney Møller syntes, at Operaen skulle stå frit i havneløbet, så i stedet overbød han med A.P. Møllers Fond generøst tilbuddet i form af Inderhavnsbroen, Trangravs- og Proviantbroen, der leder i en lang bue uden om Operaen.

Langebro

Fra Kalvebod til Islands Brygge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Langebro er kongen blandt Inderhavnens broer. Den er smuk og bred og skal bære en sekssporet vejbane, cykelstier og fortove. Den er besunget af Gasolin’ og digtet om af Emil Aarestrup – sidstnævnte omhandlede dog en tidligere udformning af broen. Siden Kallebobro fra 1690 har der på stedet ligget en lang række broer, der har heddet Langebro. Den nuværende er tegnet af arkitekten Kaj Gottlob (1887-1976) og blev indviet i 1954.

Den består af to faste buefag i beton, der er klædt i røde mursten, og i midten to klapfag. På siden står det mægtige brohus klædt i kobber og er således trods sin funkisudformning med til at holde byens historiske stoflige identitet i hævd med røde sten og grønne tårne.

Det er en bro, det er skønt at stoppe op midt på og kigge på byen fra, men noget opholdsrum er den ikke. For den er byens mest støjende og lægger som sagt ryg til en sekssporet vejbane. Men uanset om man passerer under eller over den, er det hver gang en stærk urban oplevelse.

Bryggebroen

Fra Islands Brygge til Havneholmen.

Det er snart 10 år, siden cykel- og gangbroen for alvor gjorde Islands Brygge landfast med Vesterbro. Den 190 meter lange hvide bro er ikke arkitektfirmaet Dissing+Weitlings stolteste øjeblik. Den store svingmekanisme og de adskilte cykel- og gangbaner gør den til et lidt gumpetungt bidrag i havneløbet. Som noget nyt indlagde man lys i gelænderet, der om aftenen tegner en hvid bue over havnen, men det er lovlig koldt og kraftigt. Det kunne der godt rettes op på. Men er man ung og forelsket i København, er det her, man går ned og skriver sine navne på en lås, inden man låser den fast til gelænderet og smider nøglen i vandet som tegn på ubrydelig kærlighed. Det har givet broens kedelige design en smule følelse af nærvær.

Cykelslangen

Fra Dybbølsbro og Fisketorvet til Havneholmen.

Dissing+Weitling havde betydelig mere held i computeren, da de kom på stregerne til Danmarks første broforbindelse udelukkende for cyklister. Den 235 meter lange eleverede bro, der blev indviet sidste år, fører i 6 meters højde ud over vandet mellem Island Hotel og Fisketorvet, hvor ruten fortsætter over Bryggebroen. Cykelslangens bare 4 meter brede brodæk er ført i bløde buebevægelser, så man ikke behøver sænke farten. Det er den rene cykelluksus, og sammen med den orangefarvede belægning giver det stålbroen sin egen klare identitet, der har gjort den til symbolet på Københavns cykelvenlige udvikling.

Dronning Louises Bro

Fra Indre By til Nørrebro.

Den har siden sin indvielse i 1887 været den smukke dronning blandt Søernes broer.

Vilhelm Dahlerup er mesteren bag. Den er fuld af tyngde, og en stærkt markeret horisontalitet er kontrasteret af 4 høje flagstænger og 8 gadelamper, der giver den rytme.

Men den har ikke i bilens tidsalder været så skøn at opholde sig på. Det ændrede en trafikomlægning i 2012 markant på. Vejbanerne blev reduceret, og fortove og cykelstiers bredde blev markant forøget. Det gav en skøn sydvendt plads, hvor man kunne sidde i solen med ryggen op ad dens solide høje værn af granit og kigge på forbipasserende. Det er porten til hipsterlandet Nørrebro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Knippelsbro

Fra Slotsholmen til Christianshavn.

Der har ligget broer her siden begyndelsen af 1600-tallet. Kaj Gottlob tegnede broen, der indviedes i 1937, og ligesom hans senere Langebro har den et funkis-brotårn klædt i kobber, der stofligt forener den med byens karakteristiske tårne.

Den er blevet et ikon, der kan ses på den flotteste af vores nuværende seddelserie, 200-kronen. Den er hovedvejen til Christianshavn og Holmen, indtil Inderhavnsbroens skydedæk en dag når hinanden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce