Som et af Danmarks mest turnerende bands har elektropopduoen Rangleklods set lidt af hvert.
Her viser de billeder fra fotoalbummet med minder fra de mange rejser, inden de søndag spiller på NorthSide.
Københavns Lufthavn, 2013
Esben: »Man kommer virkelig til at kende sine lufthavne ud og ind. Der er jo ikke overdrevet mange penge i det, vi laver, så derfor skal vi altid med det tidligste og billigste fly. Men jeg foretrækker det hundrede procent i forhold til at skulle overnatte i en varevogn, hvor alle ligger oven i hinanden og stinker, fordi man kun tager truckerbade på en rasteplads. Til gengæld har vores søvn været sporadisk de sidste mange år, men man lærer sig selv at sove i et fly, og man kommer ud i nogle fuldstændig åndssvage stillinger for at få bare lidt ro«.
»Jeg kan huske en helvedes weekendtur, hvor alt gik galt. Vi startede med at flyve til Amsterdam, og vores bagage kom ikke, så vi måtte ud og låne. I Luxembourg dagen efter sad vores bil fast i mudder på en mark og måtte trækkes ud af en traktor, og vi kunne ikke finde hotellet. Næste dag kørte vi så til den forkerte lufthavn, og vi havde lige afleveret vores lånebil, så vi måtte hoppe ind i en taxa og betale 1.500 kroner og spæne igennem den rigtige lufthavn, så vi kunne nå flyet videre til Madrid«.
Pernille: »I Madrid blev vi spærret inde backstage på 2 gange 3 meter, mens det andet band spillede«.
Esben: »Vi spiste de mest klammeren tapas, og bassen var måske tre gange så høj for os, som den var for dem på scenen og for publikum. Vi sad helt tæt på række sammen med vores lystekniker Kimmie og bare stirrede ned i jorden i 45 minutter. Jeg havde i øvrigt 39,5 i feber hele den weekend«.
Læs ogsåFestivalsucces: Northside er udsolgt, Roskilde får udsolgt i dag
Sziget Festival i Ungarn, 2013
Pernille: »Billedet er fra Sziget Festival i Ungarn, som var en helt vildt fed festival. Man kunne klart mærke en anden form for løssluppenhed, som ikke kun var i campingområdet, men også på selve festivalpladsen. Folk var mere ristede. Turneen i Ungarn og Rumænien var en af mine første, og det står stadig tilbage som en af de fedeste ture, vi har været på. Vi skulle spille på en lille, smadret klub i Rumænien, og det er til dato vores største rockstar moment. Det var fuldstændig pakket med omkring 300 publikummer, og vi spiller normalt aldrig ekstranumre, men vi blev simpelthen skubbet op på scenen og måtte spille ’Young and Dumb’ igen. Publikum ravede, og afviklerne tilbød os joints, mens vi spillede«.
Esben: »Der var også slåskamp. Jeg fik historien bagefter om denne her rigmandssøn, som havde en tendens til at tage den flotteste pige på klubben med ud derfra, og det skulle gerne være en, som klubejeren også var interesseret i, så de to sloges, lige efter at vi gik af. Vi holdt kærligheden i rummet, så det kan være, det var derfor, de ville have det ekstranummer«.
Forberedelse inden show
Pernille: »Her står jeg i dyb koncentration. Det er for at vise stilheden før stormen, inden man skal på scenen, hvor man virkelig går ind i sig selv. Modsat Esben har jeg nok mere tendens til sceneskræk, så det hjælper virkelig at prøve at visualisere publikum for mig, så jeg ikke får et chok.
Læs ogsåUdskældt festival giver kvajebajer til gæsterne
Det er vildt at kigge ud over et kæmpe menneskehav, og jeg bliver nødt til at distancere mig fra det ved at dykke helt ned i musikken. Jeg har haft tonsvis af de her oplevelser, hvor jeg får kuldegysninger og gåsehud over det hele, når jeg pludselig ser, hvor mange mennesker der står og giver sig hen til noget musik, vi har lavet«.
Paris, 2013
Esben: »Billedet her står for mig, som den ene ting, man når at se i en ny by. At det lige blev Moulin Rouge skyldes, at det lå 3 minutter væk fra spillestedet. Vi nåede ikke engang indenfor, men det er også for åndssvagt et sted, så det er en sarkastisk glæde, der er på billedet. Det er et godt eksempel på, hvor overfladisk vi bruger de byer, vi kommer til. Der er næsten aldrig tid til andet«.
Pernille: »Folk tror måske, at det er vildt glamourøst, og at man oplever alt muligt, men i virkeligheden er det for os primært taxaer, hoteller og spillesteder«.
Seyoisfjörour i Island, 2013
Esben: »Vi spillede på Lunga Art Festival i 2013 i en lille by, der hedder Seyoisfjörour, og det er helt klart det smukkeste sted, jeg nogensinde har været i verden. Vi landede med flyet i en dal med en fjord, og alt var grønt og smukt. Vi skulle over en bjergkæde med gletsjere på toppen, hvor isvandet smeltede og løb ned, og der var vandfald og grønne enge, 25 grader og høj sol«.
Pernille: »Scenen lå ned til vandet, så vi kunne kigge over fjorden og se bjergene derfra. Det var helt tosset, og det var om sommeren, så det blev heller ikke helt mørkt, men i stedet var der denne her underlige dis. Folk var overdrevet lækre og smarte. Det var virkelig den der helt rigtige islandske hipster-hippie-agtige måde, men de skal bare ikke drikke ...«.
Esben: »Nej, for lige så smukke islændingene er, lige så bøvede er de også, når de er fulde. Jeg har aldrig spillet for så beruset et publikum som dem«.
Pernille: »Det var ren vikingestemning. Under koncerten var der pludselig en, som kastede en fuld øldåse forbi mit hoved. Det kan godt få én lidt ud af fatning«.
Esben: »Der opstod slåskamp foran scenen, og det endte med sådan et mosh-pit, og det var altså med hipster-teenagere«.
Pernille: »Ja, ja, det var ikke Brian-typer. Og piger, der pludselig sad helt blæste i deres kjoler og med langt lyst hår og tissede på en eller anden sten. Det var virkelig syret«.
Esben: »Det var lidt ligesom at flytte en havnefeststemning ind i Kødbyen. Men jeg syntes, det var vildt fedt, at de havde det der ekstra psykolag og ikke bare var lækre. Det var fedt at se, hvordan de mistede sig selv fuldstændig. Jeg tænkte meget lidt på selve musikken under den koncert«.
Pernille: »Det var ren overlevelse«.
Venice Beach i Los Angeles, 2015
Esben: »Vi var en uge i Los Angeles i marts, inden vi skulle spille på South by Southwest i Austin. Vi skulle øve, men det var over 30 grader varmt, så stranden bed sgu lidt mere ... Vi har før boet i Berlin, og jeg tror, vi begge to er nået til et punkt, hvor der snart skal ske noget igen i en periode, og vi er blevet vildt interesserede i Austin.
Den har Sydens charme, men det er en af de få byer, der har den på hippiemåden. Vi kunne godt tænke os at satse endnu mere på det amerikanske marked, og det fungerer bare bedre, når man selv er derovre. Jeg vil gerne være den bedste. Den har ligesom altid været der. Da jeg gik i 9. klasse, var jeg i praktik som statsminister.
Læs ogsåFather John Misty gæster Store Vega
Det var en sindssyg oplevelse at gå rundt på Borgen og være med til alle mulige hemmelige møder, men så fandt jeg ud af, at man skal være helt vildt involveret i ungdomspolitik, og det så simpelthen så overdrevet kedeligt ud, så jeg blev nødt til at blive god til noget andet. Det tager tid at blive den bedste, men jeg synes endelig, jeg er ved at ramme det niveau, jeg gerne vil have, og det har virkelig givet blod på tanden til at blive endnu bedre«.
fortsæt med at læse
