Historikeren Mikkel Thelle er aktuel med en bog om Rådhuspladsen i årene omkring 1900.
Her fortæller han om dengang, Rådhuspladsen spillede en central rolle i det politiske rum.
1890. Demonstrationer og angsten for socialdemokratiske faner
»Rådhuset i København stod færdigt i 1905, og pladsen foran det blev især i årene efter central i forbindelse med valg til både Borgerrepræsentationen og Folketinget. På valgdage var der ekstra intensitet på Rådhuspladsen, som dog også på alle andre dage var et livligt sted.
Pladsen fungerede fra begyndelsen som et trafikalt knudepunkt. På et tidspunkt kom mellem 600 og 800 sporvogne hen over Rådhuspladsen i døgnet.
Også mennesker, cykler, drosker og hestevogne passerede pladsen, der blev indrammet af spektakulære bygninger som Industribygningen, det nuværende Industriens Hus, der dengang var en historicistisk bygning i renæssancestil.
Fra 1890’erne kom en demonstrationskultur til København, mens en stadig større kamp mellem de forskellige partier begyndte at finde sted. På grundlovsdag, 1. maj og på valgdage mobiliserede de forskellige partier deres medlemmer i nærmest militære formationer, som kunne fremvise faner og vandre ad strategiske ruter gennem byen.
1. maj 1890 var regeringen og bystyret i København så bange for socialdemokraterne, at man forbød dem at gå gennem byen med udfoldede faner. Indtil de nåede frem til Fælledparken, skulle deres faner være rullet sammen. Det siger noget om, hvor stor betydning demonstrationerne har haft.
Rådhuspladsen eksisterede ikke på det tidspunkt, men flere af demonstrationerne gik hen over det område, hvor Københavns Rådhus kom til at ligge«.
1909. For første gang et valg med hemmelig afstemning
»Før Rådhuspladsen i København fik central betydning, og før afstemninger blev hemmelige, fandt valg sted på byens centrale torve. På Gammeltorv eller Nytorv mødte valgberettigede op for at afgive deres stemme ved håndsoprækning.
Skiftet fra offentlig valgdag med håndsoprækning til hemmelig afstemning skete, samtidig med at Rådhuspladsen blev til, ved valget i 1909.
Det er et lidt glemt valg i den offentlige debat, men det er faktisk meget skelsættende.
Det var et valg, hvor socialdemokraterne fik meget magt i Borgerrepræsentationen i København. Fra 1909 begyndte Socialdemokratiet at få en dominerende position i Borgerrepræsentationen.
Det var også valget, hvor kvinder for første gang blev valgt ind i Borgerrepræsentationen. 5. juni markerede vi 100-året for kvinders valgret, men allerede i 1909 kunne kvinder på 25 år og derover ligesom mænd på 25 år og derover stemme til Borgerrepræsentationen, og på forhånd var der en vis agitation for at få kvinder til at møde op på rådhuset og afgive deres stemme. Kvinders stemmedeltagelse nåede op på 50 pct. ved valget. Et par procent af de valgte var kvinder.
Endelig var valget i 1909 det valg, hvor den hemmelige afstemning for første gang fandt sted, som vi kender det i dag.
Ved det valg og de efterfølgende var der på selve valgdagen valgfest i det offentlige rum på Rådhuspladsen. Pladsen var centrum for valgpropaganda, diskussioner og forsamlinger, og folk havde måske gjort sig særlig umage med deres påklædning i dagens anledning. Fra og med de hemmelige afstemninger i 1909 mødte man op for at fejre det nye, demokratiske i, at alle stemmeberettigede var lige, samtidig med at man stemte i hemmelighed.
Når man kom ind i valgrummet på Rådhuset, skulle man først identificere sig som borger i den indendørs, glasoverdækkede gård. Når man havde fået sin valgseddel, kunne man for første gang sætte sit kryds i en stemmeboks lukket af for andres blikke af et forhæng.
Man fik nu mulighed for at foretage valghandlingen i isolation, så man ikke blev påvirket af sin arbejdsgiver, sin husbond eller andre. Og det blev vigtigt for arbejderfamilier at vise, at de stemte. Nogle nægtede ligefrem at modtage fattighjælp for at kunne udøve deres ret til at stemme. Dengang var fattighjælp en af de ydelser, som man ikke kunne modtage uden samtidig at miste sin stemmeret«.
1920. Politikens Hus blandede sig også med bannere på facaden
»De hemmelige afstemninger havde betydning for, at valgdagen blev en større og større begivenhed. Rådhuspladsen fik dengang lidt den samme rolle, som massemedierne har i dag, hvor der hele tiden er nye polls og masser af debatter i fjernsynet i en hel måned før valget.
Dengang var det måske en uge op til valget, hvor Rådhuspladsen var knudepunktet for debatter og grænseflade for selve interessen for processen. Der var helt klart et element af performance over valgprocessen. Nogle klædte sig i deres fineste tøj på valgdagen. Biler kom kørende til Rådhuspladsen med talere og med bannere på. Og fænomenet med at fotografere prominente personer på vej til afstemning begyndte at opstå.
Bladhusene på Rådhuspladsen prægede debatten i stor stil.
Hele Politikens facade var dækket af bannere, der selvfølgelig samtidig var en reklame for at stemme på de radikale. På det tidspunkt var pressen opdelt efter partier.
Berlingske Tidende havde udhængsskabe, der refererede valgresultater fra andre byer i landet på nationale valgdage. Også Ekstra Bladet og BT og de forskellige avisers bude var en del af alt det liv, der var på Rådhuspladsen.
Op til valget politiserede pressen, ligesom det sker i dag. Et lille eksempel er, at der på et tidspunkt var nytårsoptøjer på Rådhuspladsen med voldelige episoder.
Berlingske Tidende skrev, at optøjerne skyldtes, at unge lømler fra arbejderkvartererne tog til Rådhuspladsen for at lave hærværk. Socialdemokraterne skrev, at det skyldtes karle, der kom ind fra landet med firetoget og ikke kunne finde ud af, hvordan man opfører sig i en by«.
2015. Tv-transmissioner af finaler i ’X Factor’ og andet spektakulært
»I dag er Rådhuspladsen blevet et ikke-sted, som p.t. ligefrem er en byggeplads midt i et trafikalt knudepunkt. Rådhuspladsens betydning som centrum i en valgproces er minimeret, selv om man stadig kan opleve valgtaler på stedet.
I dag er pladsen til hverdag præget af en stadig, flygtig pulseren af menneskemængder, der passerer hen over den.
En gang imellem kan man på pladsen opleve store, midlertidige spektakulære underholdningsbegivenheder som f.eks. tv-transmissioner af håndboldkampe eller finaler i ’X Factor’. Rådhushallen, hvor valghandlingerne foregår, er blevet et eventsted for udstillinger og andet. Pressens betydning på pladsen er også en helt anden i dag. Hvor Politiken før havde trykkeri på Rådhuspladsen, er der nu helt typisk for tiden i stedet debatter og kulturelle arrangementer.
Hvor avisbudene førhen var en del af avis- og nyhedsdistributionen, er der i dag på Rådhuspladsen avissælgere, der prøver at genhverve abonnenter.
Hvis valgkampen i dag markeres på Rådhuspladsen, sker det typisk ved, at et program som ’Aftenshowet’ sender en debat direkte fra det studie, der holder til i Industriens Hus med udsigt til pladsen«.
fortsæt med at læse
