Fredag
Du kan starte weekenden med at få dig et ordentligt skud kunst og kultur – så har du en undskyldning for resten af weekendens måske mindre begavede udskejelser.
Den civiliserede weekend-starter finder du hos showroomet Vess, hvor foto-kunstneren Sarah Michelle Riisager holder fernisering på sit nye projekt ’Between Before’. Ved at fotografere børn, der befinder sig lige mellem barndom og ungdom, forsøger hun at genskabe sin egen fortid, og kaste lys over de komplicerede følelser og absurditeten i at vokse op.




























