Du mestrer garanteret den klassiske vip-i-knæene-og-vip-med-foden-på-1-og-3-solodans, som man danser så godt klokken tre om natten med en gulddame som eneste faste partner.
Måske mener du også, at du kan mere end et par af trinnene fra ’Dirty Dancing’.
Men kan du danse tango? Eller salsa? Eller den dér dans, de danser i bollywoodfilmene?
Gratis dansetimer
Nej, vel? Og så er det jo heldigt, at Københavns Kommune endnu en gang lokker med gratis dansetimer på Dansepladsen i Fælledparken.
Byliv: Se hvilke syv fede ting der sker i byen denne ugeUndervisningen begyndte allerede i mandags med en omgang afrikansk dans, men du kan stadig nå at være med. Sommerdansetimerne fortsætter nemlig helt indtil 23. juli.
Undervejs kan du blandt andet lære at svinge din partner ind over dansegulvet i Fred-and-Ginger-style til ballroomdans.
Angolanske trin
Du kan også lære den angolanske dans kizomba at kende.
Eller simpelthen bare satse på noget folkedans.
SE OGSÅ
Der er dansetimer hver uge mandag til torsdag fra 19 til 20. Herefter er der fri dans indtil klokken 22.
Børnene kan også være med. Der er timer for de mindre børn under 7 år hver torsdag kl. 12-12.45 og for de større børn mellem kl. 13 og 14.
Sommerdans. Til 23. juli. Dansepladsen, Fælledparken, på hjørnet af Edel Sauntes Allé og Øster Allé, Kbh. Ø.
fortsæt med at læse





























