De gør det i Mexico, Seoul og Seattle. De gør det langs Seinen i Paris, i Londons Hampstead Heath og i undergrundsbanen i Tokyo. De gør det alene, i flok og i timevis. De gør det i deres egne byer, og de gør det, når de rejser. Nogle gange gør de det endda samtidig over hele verden.
Og så gør de det på den gode, gammeldags manér. De fleste af dem, i hvert fald.
For selv om nogle af dem benytter sig af de nye, digitale muligheder, gør størstedelen af dem det på den måde, som mennesker har gjort det i tusinder og atter tusinder af år.
De tegner! Ikke hjemme ved computeren eller skrivebordet, men ude i byrummet.
Midt i den globale Instagram- og selfiestang-kultur er der over de seneste ti år piblet en tendens frem, der handler om noget så analogt, langsommeligt og klassisk som at tegne sin by. Gerne i grupper, der mødes på et i forvejen udvalgt sted i byen for at slå sig ned i nogle timer med blokke og tegneredskaber.
Det er bygninger og gademiljøer, men også selve bylivet, tegnerne kigger efter, og som de fanger på papiret.
Pubcrawl uden druk
Fænomenet kaldes urban sketching – også herhjemme. For ja, de gør det også i Danmark. Ikke så meget som i eksempelvis Chicago, Berlin og Singapore, hvor sketcher-miljøets arrangementer kan trække over hundrede deltagere, og der bliver udgivet bøger med byskitser. Men der bliver også tegnet her i landet, især i København.
Samlingspunktet er gruppen Copenhagen SketchCrawl, en lokalafdeling af det amerikanske netværk SketchCrawl Wold Wide.
Fire gange om året afholder gruppen et sketchcrawl, der fungerer lidt på samme måde som det mere kendte drukkoncept pubcrawl: Man mødes ved et startsted, men i stedet for at tage et vodkashot sætter man sig og tegner. Efter en time eller to bevæger man sig så videre i flok, og efter to-tre tegnestop samles man på en café og ser resultaterne fra dagen i hinandens skitsebøger.
Undervejs er det ikke forbudt at kommentere hinandens arbejde. Men fokus er på at tegne, forklarer Jakob Hansson, der er fast deltager i Copenhagen SketchCrawl.
»Der bliver talt, selvfølgelig. Folk stopper også tit op og spørger, hvad man laver, og så snakker man lidt. Men man kan sagtens bare sidde og fordybe sig ved siden af hinanden«, siger han.
For Jakob Hansson, der arbejder med design af computerspil, er det »en nysgerrighed over for, hvordan byens rum fungerer«, der får ham til at sætte sig med tegneblokken på Københavns gader og pladser.
»Man lærer sin by rigtig godt at kende. Når man tegner et træ eller en statue eller en bygning, bliver man opmærksom på detaljer, man ellers aldrig ville have lagt mærke til. Man er nødt til at gå igennem alle former og linjer og kurver. Det aktiverer hjernen, så når først man har tegnet et sted, så vil man altid kunne huske det«, siger han.
Globalt og digitalt
Selve det at tegne i byrummet kan man dårligt kalde et nyt fænomen. Arkitektstuderende, kunstnere og tegnekursister på alle niveauer har altid brugt byen som træningsbane for talentet. Det nye ved den form for urban sketching, der breder sig lige nu, er fællesskabet. Det handler om at tegne, men også om at dele.
Sketchere deler både selve oplevelsen af at sidde sammen og tegne i byens rum, og de deler deres tegninger med andre. Naturligt nok har blogs og sociale medier været afsættet.
Det største globale tegnenetværk, Urban Sketchers, startede som en gruppe på billeddelingssitet Flickr. Initiativtageren var den spanske journalist Gabriel Campanario, som er bosat i USA’s uofficielle græsrodshovedstad Seattle.
Campanarios grundidé var, at man kunne lave tegnet journalistik ved at illustrere byliv, mens det udspillede sig. Gruppen blev populær, og antallet af bidragydere steg hurtigt.
I 2008 lavede Campanario Urban Sketchers om til en blog, som i dag samler bytegnere fra hele verden under mottoet ’We show the world, one drawing at a time’. Den opdateres løbende med tegninger og nyheder om arrangementer. Det er også her, man finder Gabriel Campanarios ’officielle manifest’ om urban sketching.
Aldi er bedre end havfruen
En af de flittigste deltagere ved Copenhagen Sketchcrawls arrangementer er illustratoren Tomas Björnsson. Han driver skitse-bloggen Copenhagenink.blogspot.com og har en drøm om at starte en københavnerafdeling af Urban Sketchers.
»Jeg så gerne, at det blev et mere aktivt miljø. Det kunne være sjovt at få en egentlig afdeling i København. Fordi København er en smuk by med mange fine steder og bygninger, som er værd at få folk til at lægge mærke til«, siger han.
Og det er ikke Rådhuset og Rundetårn, han mener. De får rigeligt opmærksomhed, og så er det heller ikke lige den type turistpostkort-motiver, der typisk vækker hans og andre sketcheres opmærksomhed.
