London smager af pomfritter badet i eddike. Berlin smager af döner. Og Milano smager af risotto med safran og et par store håndfulde friskrevet parmesanost.
Men hvordan smager København egentlig? Det prøver Copenhagen Cooking nu at opklare.
Guide: Smag dig gennem gratis oplevelser til Copenhagen CookingDen overordentlig velbesøgte halvårlige madfestival er tilbage fra fredag, og med i programmet er blandt andet en masse arrangementer, som beskæftiger sig med smagen af København.
Sild og smilende æg
Undervejs kan du blandt andet tage et smut på Café Kronborg, hvor de fredag og lørdag i denne uge samt fredag og lørdag i næste uge byder på smørrebrød, der smager af København.
Og hvad vil det så sige, spørger du måske. Jo, det betyder blandt andet hjemmesaltede sild med smilende æg og æble-purløg-kompot og pandestegt rødtungefilet med håndpillede rejer og en ’dildnaise’. Og så en lille håndbajer med sidevogn, selvfølgelig.
Ny Kødbyen-restaurant åbner med 1.000 gratis fadøl og grillpølserGammel mad
På næste torsdag klokken 17.30 kan du få en smagsprøve på det historiske København. Arrangementet starter med en byvandring, hvor en guide fra Københavns Museum vil fortælle dig, hvordan mad og mennesker spillede sammen i din hjemby i gamle dage. Mødested er torvet ved krydset Gammel Strand og Naboløs. Når turen er færdig, byder Restaurationen indenfor til en historisk middag.
Tag på mad-udflugt til Sydhavnen med vindrikning og otte retterMen i dag er det gastronomiske København selvfølgelig meget andet end sild, snaps og andre bidder fra den danske madhistorie.
Kina i København
Det er også mad fra den store verden, som også bor i byen nu. Under Copenhagen Cooking kan du således prøvesmage retter fra eksempelvis Chengdu, der efter sigende skulle være Kinas kulinariske hovedstad. Det sker ved et langbord på Israels Plads lørdag aften.
Copenhagen Cooking: Syv langbordsmiddage for under 400 kr.Du kan også smage københavnsk italienermad hos Ché Fè, der flere gange i løbet af Copenhagen Cooking parrer porchetta med livejazz.
Og så er der jo svenskerne – du ved, dem der sælger dig sweatshirts og sengetøj inde i Indre By. Deres mad kan du smage på Christianshavns Færgecafé, som blandt andet denne weekend byder på krebs og urtemayo.
Copenhagen Cooking. 21.-30. aug. Kbh.
fortsæt med at læse





























