Hjemmets boss bliver fejret i Roskilde

MORLILLE. Husmoderen bliver hyldet på Roskilde Museum i weekenden.
MORLILLE. Husmoderen bliver hyldet på Roskilde Museum i weekenden.
Lyt til artiklen

Det er ikke mere end et par måneder siden, vi fejrede de kvinder, som for hundrede år siden tilkæmpede sig retten til at stemme. Og nu er det en ny type kvinders tur til at blive fejret.

Nemlig hende, der måske ikke var særligt meget oppe på barrikaderne, men som til gengæld smurte madpakker, skurede gulve, vaskede bleer og lagde madbudget: Husmoderen.

Distortion mødte grundloven

Det er Roskilde Museum, som hylder hjemmets boss med en to dages festival denne weekend. Udover foredrag om alt fra ’Frøken Jensens Kogebog’ til håndmiksere og andre elektriske hjælpemidler byder festivalen blandt andet på en strikkeworkshop, hvor du kan forsøge dig med strikkemønstre fra perioden omkring 1940-1960. Hvis du vil strikke med, er det vigtigt, at du medbringer et sæt strikkepinde af typen 3 eller 4.

Den bedste kage

Du kan også prøve kræfter med støvsugning, tøjvask og vridning af karklud. Det foregår mellem 13 og 14 lørdag, hvor der også er mulighed for at banke alle de andre i en af husmoderens fornemmeste opgaver: Bagværk. Af den søde slags.

Restauratør efter stormløb på sociale medier: Ny feministisk cavabar er ikke en »kvindebar«

Søndag er blandt andet sat af til et pop-up-museum, hvor du i en times tid har frit lejde til at dele din – eller din mors, mormors eller oldemors – historier fra et liv som husmoder. Museet serverer kaffe, te og kage, mens publikum fortæller.

Det koster 150 kroner at være med begge dage, mens en enkelt dag på festivalen sætter dig tilbage med 80 kroner. Billetter kan købes i Roskilde Museums butik.

Husmoderfestivalen. 5.-6. sept. kl. 11-16. Roskilde Museum, Roskilde.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her