Åbningsdato? Efter flere års bøvl kom Inderhavnsbroens to brofag, som skal skydes frem og tilbage, på blads i sidste måned. Siden har der været problemer med wiresystemerne. Åbningsdatoen er stadig ukendt.
Foto: Peter Hove Olesen

Åbningsdato? Efter flere års bøvl kom Inderhavnsbroens to brofag, som skal skydes frem og tilbage, på blads i sidste måned. Siden har der været problemer med wiresystemerne. Åbningsdatoen er stadig ukendt.

Byliv

Billigste bud på skandaleramt brobyggeri er blevet meget dyrt

Flere ingeniørbrølere har gjort Københavns inderhavnsbro stærkt forsinket. Men kommunen står også for skud, siger eksperter.

Byliv

Der har set ret mærkeligt ud i Københavns Havn i nogle år nu. En ufærdig bro til fodgængere og cyklister har stået som et stivnet gab over vandet efter en række alvorlige byggefejl.

Inderhavnsbroen med tilnavnet ’Den kyssende bro’ fra Nyhavn til Christianshavn skulle have været færdig ibegyndelsen af 2013. Københavns Kommunes hovedbegrundelse for den milliondyre forsinkelse har været, at hovedentreprenøren, Pihl & Søn, gik konkurs midt i byggefasen. Men kommunen kan også selv have medskyld, vurderer eksperter på baggrund af Politikens gennemgang af broskandalen.

Den afdækker et kaotisk forløb, hvor kommune og entreprenør kom alvorligt på kant. Parterne endte blandt andet i slagsmål om regninger, som Københavns Kommune mente var ti gange for høje.

Lektor Lene Faber Ussing fra Institut for Bygge og Anlæg på Aalborg Universitet peger på, at kommunen valgte at give opgaven til det entreprenørfirma, der bød meget under alle andre. Pihl & Søns bud på at bygge Inderhavnsbroen var på 84 millioner kroner – de andre firmaer ville have 109 millioner kroner eller mere.

Der er sket fejl, man ikke skulle tro muligt, men som efter vores opfattelse ligger hos entreprenører og rådgivere

»En klokke bør ringe, når ét bud ligger så markant under alle andre«, siger Lene Faber Ussing.

Hun ser kritisk på, at offentlige bygherrer så ofte entydigt kigger på pris. En undersøgelse for nylig viste, at det er tilfældet ved hvert andet statsbyggeri.

»Hvad er i sidste ende billigt? Køber du en brugt Suzuki i stedet for en ny BMW, er det godt for tegnebogen nu, men hvor længe holder den, og hvad koster den i vedligeholdelse?«.

En række udbudsregler lægger snævre rammer for, hvordan en offentlig myndighed finder en entreprenør til en byggeopgave. Men lektor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet, ekspert i udbud, fastslår, at kommuner godt kan sige nej til et bud, der vurderes som »unaturligt lavt«. Alternativt kan man vælge entreprenør efter andre kriterier, når de er »økonomisk mest fordelagtige«.

Kommune ændrer procedure

Centerchef i Københavns Kommune, Jens Christian Zøfting-Larsen, afviser, at kommunen valgte discount. Han forklarer, at kommunens tekniske rådgivere dengang vurderede, at projektet kunne gennemføres til mellem 70 og 93 millioner kroner. Pihls bud lå midt imellem, så der var ikke megen vaklen i kommunen.

»Og vi gik ikke kun efter det billigste, men vægtede også forhold som planlægning og organisation med 50 procent«.

Men der er alligevel en lære at drage af skandalen, erkender centerchefen. Kommunen vil ved større byggerier i fremtiden betale en uvildig tredjepart for at stå for en teknisk kvalitetssikring af projekter, inden de sendes i entreprenørudbud.

»Det skal minimere risikoen for, at der findes fejl efter kontraktindgåelsen«.

Den samlede pris for projektet inklusive tre mindre tilstødende kanalbroer var oprindelig 200 millioner kroner, men efter de mange kiks er den landet på over 300 millioner kroner.

A.P. Møller Fonden betaler det meste, mens Københavns Kommunes andel tredobles fra 34 til 107 millioner. Jens Christian Zøfting Larsen ser et juridisk opgør om ansvaret i øjnene »med sindsro«.

»Der er sket fejl, man ikke skulle tro muligt, men som efter vores opfattelse ligger hos entreprenører og rådgivere«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

IBYEN