Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Grønt. På Bispetorv i Aarhus etablerer tegnestuen Schønherr nu lunde og grønne øer med træer, placeret i et skrånende trædæk, som vil »skylle som en bølge fra øverste terræn ned over torvet« ifølge arkitekterne. Illustration: Schonherr

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu ryger bilerne ud af Bispetorv

Gennem et århundrede har man diskuteret, hvad der skulle ligge på Aarhus’ centrale domkirkeplads.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man kan gøre så meget ved en bys mest centrale plads. Og har man et nationalt teater og en gammel domkirke på pladsen, vil man typisk gøre en del.

I Aarhus har man – indtil nu – reserveret stedet til parkeringspladser.

Den plads, som aarhusianske arkitekter sammenligner med Ny- og Gammeltorv ved Strøget i København, har med domkirke og brosten og århundreders historiske lag været dækket af biler i årtier. Men efter flere års heftig diskussion er det slut nu.

»Bispetorv ligger oven på den gamle vikingeby, præcis på det sted, hvor Aarhus’ vugge stod, og det har været en kilde til ærgrelse i årevis, at vi ikke har fået det rum i brug. Nu sker det endelig«, siger rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kristian Würtz.

Efter planen vil aarhusianerne inden jul have fået et nyt Bispetorv uden biler, med niveauspring, trappeforløb, grønne lunde og træer til at tage af for vinden fra havnen. Med rådmandens ord får byen »grønne rum med siddepladser, hvor man bare kan sidde ned og nyde øjeblikket«.

Det har byen manglet, mener både han og det flertal i byrådet, som har besluttet, at bilerne skal væk fra bispens gamle bopæl. Igen.

For den beslutning er truffet nogle gange, og Kristian Würtz kan selv huske, hvordan byrådet både i 2004 og 2007 vedtog, at nu skulle det være.

Når man taler om at føre pladsen tilbage til det, den var, er der ikke noget bestemt historisk forbillede. Man kan argumentere for hvad som helst

»Så satte man nogle blomsterkummer op ...«, sukker han.

De fik ikke folk til at indtage en flad forblæst plads, og da pladsen alligevel stod tom, begyndte man at lade bilerne parkere igen. Først i perioder, hvor der alligevel ikke var arrangementer på torvet, og derefter blev stedet bare fuldtidsparkeringsplads igen.

Til glæde for de handlende, som har protesteret voldsomt ved udsigten til at miste parkeringspladser lige ved Strøget.

Men i Aarhus Cityforening forholder man sig nu positivt afventende, siger direktør Claus Bech.

»Vi så da helst, at man bevarede de parkeringspladser, men med de store nye parkeringskældre ved Dokk1 og Navitas (på havnen, red.) har midtbyen nu den nødvendige kapacitet«.

Indædt stemning mod projektet

Kampen om Bispetorv er ikke ny.

Frem til 1881 lå den store bispegård, som siden gav navn til pladsen, her på stedet, men da bispen rykkede ud, ville andelsbevægelsen bygge »en kollos af et hovedsæde næsten på størrelse med domkirken«, fortæller stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Stadsarkivet i Aarhus.

Byggeriet skulle med en stor bue gribe fat i selveste kirken, og for byens elite blev det ikke bedre af, at det netop var andelsbevægelsen, der ville flytte ind.

Stemningen imod projektet var så indædt, at Århus Stiftstidende iværksatte en indsamling for at købe andelsbevægelsen ud. På en søjle foran kirken kunne borgerne følge indsamlingen, og 23. juni 1917 klokken 18.28 var man i mål.

Hvorefter pladsen blev omdannet til parkeringsplads, hvilket den siden har været i næsten 100 år. Men så opstod der ny ballade:

»Gennem de sidste mere end 10 år har der stået en kamp om parkeringspladser eller ej. Det er en klassisk diskussion i moderne byer, og i Aarhus er Bispetorv blevet et symbol på den diskussion«, siger stadsarkivaren, som godt forstår, hvorfor balladen har varet så længe.

»Bispetorv ligger, hvor byen har sin tidlige historie, men som plads er Bispetorv kun 100 år gammel, og torvet har været parkeringsplads i hele sin levetid«, pointerer han.

»Så når man taler om at føre pladsen tilbage til det, den var, er der ikke noget bestemt historisk forbillede. Man kan argumentere for hvad som helst«.

Det har man så gjort i årevis, men nu er sidste ord sagt – for en tid i hvert fald – og man har indledt arbejdet med at vælte den mur, der uhensigtsmæssigt deler Bispetorv i to etager.

De taler stadig om den skov

Da Politiken passerer en tidlig formiddag, har to mænd angrebet muren. Med noget, der ligner en neglefil.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For nok skal Bispetorv nu gøres til »en plads for mennesker og ikke for biler«, som Aarhus’ stadsarkitekt, Stephen Willacy, siger. Men det sker efter et princip, som kommunen har lært af de sidste års festuger:

Det handler om midlertidighed. Om at prøve af, så man kan rette til, når man bliver klogere.

Netop den slags midlertidige eksperimenter har Aarhus Festuge gennem de seneste år præget byen med i en række fuldskalaforsøg, der skal vise borgerne, hvordan steder i byen ville tage sig ud, hvis man gjorde noget andet.

En af de helt store succeser var tegnestuen Schønherrs midlertidige skov foran domkirken i 2010:

»Den skov taler aarhusianerne om endnu. Og den grundidé tager vi nu udgangspunkt i«, siger rådmand Kristian Würtz.

Når arkitekterne fra Schønherr nu etablerer lunde og grønne øer med træer, placeret i et skrånende trædæk, som vil »skylle som en bølge fra øverste terræn ned over torvet«, gør de det uden at fjerne en brosten. Og når man vælter sandstensmuren fra begyndelsen af det 20. århundrede, gør man det med fil og håndkraft.

Fremtidssikret til ændringer

Hver sten bæres på depot, så den ligger der, hvis nogen engang om 10-15 år pludselig skulle mene, at den aldrig skulle have været fjernet, forklarer partner og arkitekt Rikke Juul Gram og sagsarkitekt Karin Munch Nielsen fra Schønherr.

»Vores præmis har været, at vi ikke må røre andet end det mest nødvendige«, siger Rikke Juul Gram, og kollegaen uddyber:

»Vi tager de eksperimenter, festugen har sat i søen, alvorligt. Vi har set, at når noget prøves af i målestok 1:1, er det lettere for folk at forestille sig det, end hvis de ser tegninger og modeller, og dermed får alle en chance for at blande sig i den vigtige debat om, hvad vi vil med byen«.

Tegnestuens projekt er ikke designet til at ligge for evigt:

»Alt nyt placeres oven på brostenene, så det kan justeres, hvis man om nogle år mener, at nutidens beslutninger var forkerte«.

Der er yderligere en grund til, at kommunen vælger »langvarig midlertidighed«, som det kaldes på rådhuset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan dårligt stikke en spade i jorden under Bispetorv uden at ramme ned i døde vikinger eller sen middelalder.

»Bare i lagene under ét træ har man fundet 127 grave og 27 intakte kranier. Hvis vi skulle ned og rode i de lag, ville der simpelthen aldrig være sket noget«.

Det gør der nu. I dag er der licitation på projektet. Så går neglefilene i gang.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Ibyen, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

IBYEN

Jens Hartmann Schmidt

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Maud Lervik (arkivfoto)

Ingen gramseri. Ingen racisme. Ingen diskrimination. Er det her fremtidens natklub i København?

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

13 gæster i nattelivet fortæller:  »Når folk klapper mig i røven eller hiver ned i min trøje, tænker jeg nærmest ikke over det, fordi det sker så ofte«

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt