Spice up your life! Magasin inviterer til Spice Girls-fest

WANNABE. Magasinet Poppel vil gerne have dig til at klæde dig ud som Spice Girl, når de på torsdag holder fest i Kødbyen.
WANNABE. Magasinet Poppel vil gerne have dig til at klæde dig ud som Spice Girl, når de på torsdag holder fest i Kødbyen.
Lyt til artiklen

Var du sporty eller scary?

I dag ville de fleste tweens nok begynde at tænke i sneakers kontra teaterblod, men os børn af 1990’erne ved jo nok, at der er tale om et rimelig essentielt spørgsmål. I en kort men intens periode i sidste halvdel af 1990’erne var det nemlig Sporty, Scary og de andre piger i Spice Girls, som unge piger – og ind imellem også drenge – verden over modellerede deres personlighed efter.

Bær dine Buffalos med girlpower

Den idoldyrkelse har det københavnske magasin Poppel for nylig lavet en podcast om. Og nu laver de også en fest.

Dameblade version 2.0

På torsdag kan du således godt regne med at møde nogle Spice Girls-lookalikes - eller wannabes, kunne man også sige - hvis du færdes i området omkring Jolene i Kødbyen mellem 21 og 04. Der er nemlig præmier til den, der bærer deres Buffalos med mest girlpower til festen, der også byder på Spice Girls-dans.

Dans og støt

Det er gratis at feste med, men det er god stil lige at logge ind på sin Mobilepay-konto og sende lidt penge i Poppels retning, enten nu eller til festen.

Byliv: Se hvilke syv fede ting der sker i byen denne uge

Hvis redaktionen fortsat skal have mulighed for at producere podcasts, har de nemlig brug for lidt cash.

Du kan støtte via telefonnummer 61 27 92 72.

Spice Girls Forever. 15. okt. kl. 21-04. Jolene, Kbh. V.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her