Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Melissa Kúhn Hjerrild
Foto: Melissa Kúhn Hjerrild

Historisk. Ida Jessen, her fotograferet på Vartov, debuterede i 1989 med novellesamlingen 'Under sten'. Nu er hun aktuel med sin første historiske roman.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ida Jessen: Det, man ikke har lyst til at se tilbage på, kan man ikke lade være at snuse til

Det er vigtigt, at en bog har krog til noget i en selv, mener Bogforum-aktuelle Ida Jessen.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ida Jessen sad længe og dykkede ned i arkivalier for at kunne skrive sin nyligt udkomne historiske roman ’En ny tid’. Bogen, der udspiller sig i hendes barndomsby Thyregod, havde hun først svært ved at se tage form. Men så vågnede hun en morgen, hvor det sagde pling.

»Så vidste jeg, at jeg havde fundet hende, der kunne sige alt, hvad der var nødvendigt at sige for den bog«.

LÆS ANMELDELSEN

Egentlig føler Ida Jessen ingen trang til at skrive om sin barndom og ungdom i byen, men hjemstavnen har hun alligevel ikke helt kunne slippe.

»Jeg bevægede mig i en ung alder langt væk fra Thyregod, og måske bærer man altid sit tidligere liv med sig og har lyst til at vende tilbage til det i en anden form. Måske er det bare sådan, når man skriver: Det man ikke har lyst til at se tilbage på, kan man alligevel ikke lade være med at snuse til«.

Det lykkelige liv

I romanen følger man fru Bagge gennem hendes dagbogsoptegnelser i årene efter 1927. Hendes mand, Vigand Bagge, dør, og en ny tid indfinder sig, både for hende men det har det så sandelig også gjort for det nærmeste samfund. Næsten med naturens kraft er bygninger spiret op af hedens tørre jord. En friskole og et bibliotek kommer til, og i modsætning til vor tids bekymringsramte provins, indfinder der sig en stille fremskridtstro.

»Uanset hvad man skriver, tror jeg, at man skal have en eller anden form for anfægtelse eller krog til noget i sig selv. Jeg har skrevet om denne tid, dels hvor man har virketrang, men også hvor man havde større tålmodighed med sin egen individuelle tilværelse«, siger Ida Jessen, der oplever, at det er svært at undslippe sig vor tids forventninger til det lykkelige liv.

»Nu skal vi være lykkelige, og det skal være her og nu. Og hvis det er sådan, at vi vil have tid, ro og stilhed, skal vi helst tage på retreatophold eller på pilgrimsvandring eller et eller andet rammesat, der bryder med hverdagen. Derfor var det rart at finde denne rolige fortællestemme, som strømmer side efter side, fortæller om stort og småt og hver dag har lampen i vinduet som et punkt i tilværelsen«.

Ligesom i fortællingen ’Ramt af ingenting’ fra 2012 gør Ida Jessen brug af dagbogsformen. I den ligger en mere intim læserhenvendelse, mener hun.

»Det er en dejlig form, fordi man med den kan gå fra det lille til det store. At fru Bagge f.eks. kan skrive om den lampe hver dag, eller at hun har hentet tørv nede i kælderen og hvad hun skal have til aftensmad. Det er med til at karakterisere hende«, siger Ida Jessen og fortsætter:

»Hun nærer sig ved de små ting og finder ro i dem«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad skal lokalsamfundet med styrelser?

2015 har på mange måder stået i provinsens tegn. Lige siden det senest afholdte Folketingsvalg har det været flittigt diskuteret, hvad der bør gøres i de tyndt beboede landdistrikter. Selv om Ida Jessen før har skrevet bøger, der udspiller sig i provinsen, kunne hun godt mærke, at det var svært ikke at tænke på den politiske situation i forbindelse med skrivningen af den ny roman.

»Man har i mange år – fra politisk hold – bestræbt sig på at nedlægge alt fra seminarier til biblioteker, postkontorer, lægehuse og apoteker – alle disse institutioner som er de nødvendige rum, hvor mennesker kan mødes. Og så flytter man styrelser ud, som slet ikke er nødvendige«.

»Udlændingestyrelsen kunne også ligge i Thyregod, men hvad skal Thyregod med udlændingestyrelsen, hvis det drejer sig om, at et lokalsamfund skal hænge sammen? Det har været mit samfundsmæssige sigte med den her bog at skildre en tid, hvor man spurgte sig selv, hvilket samfund man gerne vil have. Og her ville man gerne have et, hvor der er plads til at være menneske under levelige forhold«, siger Jessen.

»Det samfund, som vi har nu, er et valgsamfund, hvor man gå til fitness og på juicebar. Men der er ikke noget sted, hvor vi møder vores svage nabo. Vi er overladt til vores egne styrker eller svagheder, og det hjælper en udlændingestyrelse i Thyregod ikke på«.

Litteratur om provinsen

For nyligt kunne man i Dagbladet Information læse et debatindlæg af forfatteren Dennis Gade Kofod, der mener, at nyere dansk litteratur i ringe grad giver stemme til de udsatte mennesker, man finder i den danske provins. Det er derfor nærliggende at spørge Ida Jessen, om hun deler den kritik. Men hun ønsker ikke at ytre sig i den sag.

»Hele den diskussion om, hvordan litteraturen skal være er selvfølgelig interessant i store træk, men når man sidder og skriver den, så er det ikke det, man tænker på, og det skal det heller ikke være«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har som forfatter svært ved at splitte mig op og føre de diskussioner om, hvad litteraturen kan og skal. Godt nok har jeg læst litteraturhistorie på universitet i tidernes morgen, men jeg har glemt det hele – alle teorierne og så videre. Jeg vil aldrig kunne sidde og udbrede mig om den litterære situation, for så ville jeg miste evnen til at undre mig over detaljer, og det er den undren, der sætter mig i gang med at skrive en bog«.

Mød Ida Jessen på BogForum bl.a. fredag 6. november kl. 16.00, Gyldendal Tranescenen 2, søndag kl. 11.00, Litteratursiden.dk og søndag kl. 15.15, Hvid Scene.

Læs mere:

IBYEN

Jens Hartmann Schmidt

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Maud Lervik (arkivfoto)

Ingen gramseri. Ingen racisme. Ingen diskrimination. Er det her fremtidens natklub i København?

»Man bliver grinet af eller får en kommentar som: »Slap dog af, jeg synes bare, din røv er god, tag det som et kompliment«

Inger Christine Løwe

»Jeg ved, at kommentarerne vil komme, for mit tøj vil af nogle blive opfattet som et råb om opmærksomhed«

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

Nanna Navntoft

Sådan svarer du igen:   Råb »kogte gulerødder!« til dem, der chikanerer dig i nattelivet

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt