Gallerist David Risley er flyttet fra det mondæne Bredgade til »mangfoldige« Nordvest. Kilde: politiken.tv / Stills: Daniel Hjorth. Video: Jakob Kyed. Klip: Henrik Haupt

Byliv

David Risley: »Nordvest føles mere, som verden burde være«

To galleriejere er som firstmovere rykket fra mondæne adresser i centrum af København til Nordvest. For Nordvest er »stadig lidt eksotisk«, siger de. Men hvor længe endnu?

Byliv

»That is racism«.

Ordene serveres af en lavmælt britisk røst.

Galleristen David Risley møder os med mere end en anelse skepsis i sine nye lokaler på Bispevej i den københavnske bydel Nordvest. Et tidligere autoværksted, nu med Apple-minimalisme, luft til loftet, de obligatoriske hvide vægge og malerier i pangfarver.

Vi er taget til Nørrebros sidemand, Nordlædervest, for at gå på opdagelse i gaderne omkring Rentemestervej, hvor gallerier, kreative virksomheder, enkelte smarte restauranter og andre tegn på gentrificering popper op i disse år.

Det er heri, racismen består, hvis man lytter til David Risley. Vi, altså Politiken, interesserer os pludselig for Nordvest, fordi den hvide middelklasse er ved at indtage bydelen, mener han.

Og det er egentlig den middelklasse, som David Risley er på flugt fra – hvilket nok forklarer hans reaktion. Ud over de billigere lokaler i Nordvest er galleristen, der tidligere havde adresse i Bredgade, blevet tiltrukket af kvarterets »mangfoldighed«. Af, at alt ikke er søbet ind i lækkert design.

»Det føles ikke som København«, siger Risley om Nordvest. Og han mener det som et kompliment. »Jeg føler mig allerede mere hjemme her, end jeg gjorde efter 5 år i Bredgade«.

Nordvest er stadig lidt eksotisk

Han spejder ud ad vinduet hen mod en halvt henkastet kunstinstallation i hjørnet af gården, der forestiller et par grønne containere. Den tilhører galleriejer Christian Andersen, som Risley deler gård med. Selv har David Risley placeret en 5 meter høj borg af en trækonstruktion på parkeringspladsen. De to gallerister er flyttet til Nordvest næsten hånd i hånd.

Bredgade blev for kedeligt. Kun få mennesker passerede gennem gaden, og der blev sjældent solgt noget kunst i galleriet, siger David Risley.

»København er meget monokulturel. Jeg boede i 15 år i London, som slet ikke er på samme måde. Byen er meget alsidig. Forskellige kulturer, nationaliteter og mennesker blandes sammen. Det fungerer. På samme måde føles dette område, selv om det kun er nogle enkelte gader, mere, som verden burde være«, mener han.

Den samme overvejelse ligger bag Christian Andersens beslutning om at rykke sit galleri fra Kødbyen på Vesterbro til samme gamle værksted på Bispevej som David Risley.

»Det er sjovt at holde til i en del af byen, som ikke er lige så designet som resten. Her er en skøn blanding af ældre arkitektur og småindustri, samtidig med at befolkningssammensætningen er en helt anden. Nordvest er stadig lidt eksotisk«.

Men i modsætning til Risley har Christian Andersen skullet bryde en barriere for at træffe beslutningen om at adoptere 2400 som postnummer.

»Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle flytte til Nordvest. Mentalt set lå kvarteret simpelthen for langt væk. Derfor var tanken om at lægge sig herude i første omgang også skræmmende«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mellem værtshuse og koranskoler

Som i de fleste andre storbyer skyder det mondæne København knopper. De opstår ud mod byens nordvestlige egne i deres helt eget tempo.

Først blev Sankt Hans Torv til Thomas Helmigs Plads. De indre dele af Nørrebro fik velfriserede facader, Joe & the Juice, Lagkagehuset og dyrere boliger. Siden rykkede udviklingen over på den anden side af Nørrebros Runddel med et løft til kvarteret omkring Stefansgade og Jægersborggade.

»Men Jægersborggade kan også blive for mondæn«, siger Mads Byder, der arbejder med byudvikling og branding i sit firma Urban Help.

Det er måske, hvad der har sat gang i Nordvest. Fotografer, produktionsselskaber, gallerier, arkitekter og andre kreative virksomheder har de senere år set muligheder i blandt andet bydelens gamle fabriksbygninger. De nye steder fletter sig ind mellem Tomsgårdsvejs shawarmabarer og Frederiksborgvejs grønthandlere, mellem autoværksteder, koranskoler og de få værtshuse, som stadig er tilbage.

»Nordvest opleves som et sted, hvor der sker ting. Hvor der er et lokalt og kreativt miljø«, siger David Risley tilbage i galleriet, som også deler bygning med et nyt fotostudie og et produktionsselskab.

Lidt længere nede ad vejen vidner en tilvokset, men tom grund på overfladen om Nordvests trashede side. Bag det kaotiske, tilvoksede ydre ligger en skaterpark, som folk fra bydelen selv har etableret. Tidligere i år byggede en gruppe unge mennesker også »for fremtiden« på grunden, som de kaldte deres kamp for billige boliger. Måske er det den del af Nordvest, som tiltrækker Risley.

Ønsket er at være en del af stedet

Pladsen vidner om, at bydelen stadig er et uskyldigt barn i gentrificeringens tidlige fase. De kreative er ved at finde sig til rette og blæse liv i kvarteret, men de har endnu ikke for alvor trukket cafeer og spisesteder med sig til området omkring Rentemestervej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

David Risley maner til besindighed. Gentrificeringen går langtfra lige så hurtigt i København som i storbyer som London og New York.

Men David Risley, er du ikke selv med til at gøre Nordvest mondæn?

»Jeg er helt klart en del af gentrificeringen, men jeg havde brug for pladsen, og den var her. Det skal derfor heller ikke være, som var jeg blevet kastet ud med en faldskærm. Jeg vil være en del af området og reflektere det ved at udstille et varieret udvalg af internationale kunstnere og bringe forskellige tanker og kulturer ind i galleriet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

IBYEN