Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Værelset. Hvis man kan dø af kedsomhed, mener Eva, at det må blive hendes skæbne. Hun bryder sig ikke om at bo på Slottet og kan ikke rigtig huske, hvordan hun endte der. Men det var vist noget med, at manden døde, og man ikke længere mente, at hun kunne klare at bo alene.
Foto: Miriam Dalsgaard

Værelset. Hvis man kan dø af kedsomhed, mener Eva, at det må blive hendes skæbne. Hun bryder sig ikke om at bo på Slottet og kan ikke rigtig huske, hvordan hun endte der. Men det var vist noget med, at manden døde, og man ikke længere mente, at hun kunne klare at bo alene.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Globetrotteren Eva: Bare man var 10 år yngre

Frem til jul rejser Ibyen gennem en livscyklus fra død til fødsel. I 2. kapitel er vi nået til alderdommen. 70-årige Eva har udlængsel fra sin pind på plejehjemmet Slottet.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Engang boede Eva i Gilleleje i et dejligt lille etplanshus, som hun delte med sin mand Knud. Huset var af gule mursten og lå kun 10-15 minutter fra havnen.

Der gik hun nogen gange ned allerede klokken 4-5 om morgenen, satte sig på en af bænkene og så ud over Kattegat, mens hun ventede på, at fiskerkutterne kom ind. Hvis vinden var i den rigtige retning, kunne hun høre dem langt ude i det fjerne.

Og så sad de splitterfornøjede og sang danske viser i sommernatten

Så var det frem med pengepungen med 5’ere og 10’ere og plastikposen, som fiskeren fyldte op med, hvad han nu havde med sig i nettet. Det bedste, Eva vidste, var, når fangsten bød på rødspætter eller skrubber.

Den havn blev hun aldrig træt af, og Gilleleje by var også bedårende med de små stråtækte huse, som lå så tæt, så tæt.

I dag er udsigten en del anderledes fra yndlingsvinduet på plejehjemmet Slottet på Nørrebro. Her har Eva boet i omkring 2 år nu. På gangen uden for den blå dør, som fører ind til hendes værelse, kan hun se ud over De Gamles By og lige over på Rigshospitalet, hvor hun blev født 4. juni 1945.

Hun kan også se en legeplads og en bænk. Der kommer tit børn og folk forbi med deres hunde. Eva elsker hunde. Hun havde selv en stor schæfer engang – Laika hed den – som et år hjalp hende med at tabe 22 kilo ved at trække hende hurtigt op og ned ad skrænter.

Nu værker både ryggen og benet, og rollatoren er ikke den nemmeste at komme rundt med, så det er ikke mere så tit, Eva tager turen ned med elevatoren fra 3. sal og ud i den friske luft. Nu nøjes hun mest med at kigge.

»Skal du ikke have nogle bukser på?«

Ibyens juleserie følger en livscyklus i Storkøbenhavn fra død til fødsel. I dette 2. kapitel dykker vi ned i alderdommen, når vi besøger Eva på plejehjemmet Slottet.

Eva fik sammenlagt 18 år i hjemmet i Gilleleje. Hun husker det ikke helt, men det var noget med, at manden døde, og efter det syntes man ikke længere, at hun skulle bo alene. Hvorfor ved hun ikke. Men hun ved, at hun ikke rigtig bryder sig om at bo på Slottet.

Her er ikke meget andet at lave end at gå en tur rundt på gangene, lægge kabale eller se tv. Hvis man kan dø af kedsomhed, så bliver det Evas skæbne, er hun helt sikker på.

Kun rundet 70 år er hun en af de yngste beboere her, og de fleste af de andre er så demente, at det er umuligt at føre en samtale med dem. Et par af dem ligger endda og råber om natten. Det er ubehageligt, synes Eva. Kun et par døre fra hendes kalder en spinkel kvindestemme konstant på hjælp. Men personalet går bare forbi. De ved godt, at hun slet ikke har brug for hjælp.

I det åbne spisekøkken med voksdug og gulvlange gardiner sidder en af Evas naboer, Grethe, og læser avis, da en krumrygget herre i underbukser og uglet hår kommer tøffende ind for at hente en kop kaffe.

»Skal du ikke have nogle bukser på og en kam i håret måske?«, spørger Grethe forarget.

»Bliver du ophidset af det?«, hvæser han tørt tilbage, inden han griber rollatoren og trisser væk igen. Sådan er stemningen typisk i spisesalen. Hvis der da ikke er en larmende stilhed, som kun bliver afbrudt af krimiserien i fjernsynet eller klirrende bestik. På køkkenbordet er aftenens millionbøf med kartoffelmos ved at blive tøet op.

Maden her er kedelig, synes Eva. På månedsoversigten har hun sat minusser ud for alle de måltider, hun ikke kan lide. Oversigten ligger inde på hendes værelse ved siden af tallerkenen med to urørte halve med stegt sild og hønsekødssalat.

I de fleste af ugerne har kun et par enkelte dage undsluppet hendes kuglepen. Det er blandt andet, når menuen står på oksegryde eller nakkesteg med svesker, skysovs og kartofler og til dessert henkogt pære med karamelsovs eller blommegrød. Men i aften er der et stort fedt minus ud for millionbøffen med kartoffelmos og rødbeder, for Eva har aldrig kunnet fordrage kartoffelmos.

Den og så flødesovsen, som jo ikke er andet end mælk og mel, er skyld i de fleste af minusserne. Desværre er de flittige gengangere på menukortet, og de dage kan det godt være svært at sove for maven, når den rumler så højt, at hun kan høre den.

Helt sin egen

Eva står tit op allerede klokken 6, hvis hun da ikke vågner af det tændte fjernsyn. Så sidder hun gerne på sengen ved sit hvide bord og slider det ene sæt spillekort op efter det andet ved at lægge kabale.

Ud over bordet er kommoden det eneste møbel, hun har fået med sig hjemmefra. Ellers er værelset indrettet med Slottets små kakkelborde, rynkede mormorlamper, et tekøkken uden varme i kogepladen og et par skriggule gardiner med pink blomster, som Eva synes er så hæslige, at hun har været tæt på at rive dem ned flere gange.

Her på værelset kan hun godt være sig selv, men hun bryder sig ikke om, når personalet bare buser ind uden at banke på først, eller når de vil bestemme, at hun skal være sammen med de andre beboere, når de alligevel ikke er til at tale med.

Eva har nemlig altid gjort en dyd ud af at være sin egen herre, lige siden hun blev voksen nok til at flytte fra barndomshjemmet med en officersfar, som krævede kæft, trit og retning.

Hun har rod næsten overalt i Danmark, men mest i Esbjerg, Viborg, Aarhus, Padborg og Frøslev, og hun var især glad for tiden i Viborg Kaserne og i Frøslevlejren ved Padborg. Her boede Eva som lille pige i 1950’erne med sin mor, far og lillebror dør om dør med soldaterne i deres små hytter på 60 kvadratmeter. Det var midt i skoven, og Eva elskede det.

Hun fandt engang en rævegrav. Der kunne hun sidde i timevis, hvis hun da ikke gemte sin cykel i lyngen og kravlede højt op i et træ, hvor hun havde bygget en platform af grangrene, så hun kunne ligge deroppe med en kikkert og spejde efter dyrene.

Hendes mor så ellers gerne, at datteren sad derhjemme og legede med dukker og glansbilleder, men det var ikke Eva, og hun syntes også, at det var skideskægt at tage hen og se fjernsyn og pjatte sammen med alle de unge soldater. Da hun blev teenager, turde forældrene ikke lade hende gå derover mere, så de anskaffede et fjernsyn, så hun kunne se tv derhjemme. Det var noget pjat, syntes Eva, for hun var jo meget mere dreng end pige og kendte ikke til noget sjovere end at sidde oppe i sit træ og kaste grankogler eller snebolde efter soldaterne.

Men Sønderjylland var nu et dejligt sted at vokse op. Der var en helt særlig fædrelandsfølelse, fordi man der havde oplevet trykket fra tyskerne mere end i resten af Danmark. Det var også i Sønderjylland, at Eva fik en evig kærlighed til dialekter og sprog og ikke mindst til de gamle danske viser, som hun stadig elsker at synge. Især én sang har fulgt hende hele livet, nemlig ’Det haver så nyligen regnet’.

I 1960 rykkede familien til Nærum, hvor Eva tog realeksamen med, inden hun blev ansat i huset hos en fransk familie. Senere sendte forældrene hende til Sheffield som ung pige hos en familie med 4 børn, for de var ikke glade for, at Eva som bare 16-årig var begyndt at se den 8 år ældre Poul. I stedet havde de udset sig en af faderens unge løjtnanter til hende. Alligevel blev Poul Evas første mand.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Grønlandske minder

Dengang drømte hun om at få 7-8 børn, men efter tiden som babysitter i Sheffield og senere en svær første fødsel og 2 kejsersnit var Eva vaccineret, så hun nøjedes med 3.

Den første, Steen, fik hun som bare 20-årig sammen med Poul, som hun boede med i et lille rækkehus med have på Kochsvej i Frederikssund. De var gift i cirka 10 år, før Eva bad om skilsmisse, for præcis som faderen bestemte Poul alt. Hver lørdag stod Eva skoleret og bad om 70 kroner i husholdningspenge. Hun skulle købe ind og lave mad, samtidig med at hun arbejdede på kontor i et glasfirma på Vesterbro og senere som regnskabsuddannet og tosproglig korrespondent i tysk og engelsk.

Som 28-årig fik Eva nok, og da hun tilfældigvis faldt over en annonce fra Arctic Hotel på Grønland, som søgte piger til kiosk, servering og reception, slog hun til og forlod mand og barn i Danmark for at arbejde i Narsarsuaq i 3 måneder. Hun ankom på sin fødselsdag i 1973, og Eva husker stadig den tid som en af sine allerstørste oplevelser.

Det var sommer, så det var lyst døgnet rundt, men det var nu intet problem at sove. Det var kun et spørgsmål om at være træt nok, og Eva havde lange vagter i hotellets bar. Men der var så smukt med fjorde, flydende isbjerge og bløde fedtsten, som man kunne lave mærker i med fingrene.

Hun har stadig et fotoalbum fyldt med billeder fra den tid. Der er især mange af den rødhårede englænder Brian, som hun mødte deroppe. Han forkælede Eva. Når hun kom hjem om aftenen, hang alle hendes uniformer, som bestod af en mørkeblå slå-om-nederdel og en tunika med grønlandsk mønster, nyvasket og nystrøget, og på bordene stod der kæmpebuketter af lyng, som duftede så skønt.

Han var en slags kæreste, men Eva kunne ikke lade være med at tænke på, at han lige var flyttet fra konen og 7 børn derhjemme, så det sluttede, da hun tog hjem til Danmark igen 31. august. I dag bebrejder hun stadig sig selv, at hun aldrig fik fortalt ham, hvor meget hun påskønnede hans opmærksomhed. Men hun har gemt et bundt tørret lyng og et lille klistermærke i fotoalbummet med ordene: Hvordan skal jeg huske den pige, jeg ikke kan glemme. Sådan noget kunne Brian godt finde på at sige med sin engelske humor.

Som nogle af de få personlige ting på Slottet har Eva også stadig et par keramikfigurer af en isbjørn og en eskimo stående på bordet og et kakkelbillede hængende, som forestiller Grønland. At rejse er at leve, har hun altid ment. Ud over Grønland har hun blandt andet været meget på den græske ø Samos og en enkelt gang i Gambia. Hun drejede bare på en globus, og da den stoppede ved den afrikanske republik, tog hun af sted.

Men somrene har Eva hele livet allerhelst nydt på en af de danske naturiststrande oppe ved Kirke Hyllinge. Der er tolerancen fantastisk, og ingen kigger ondt på én, om man så har mistet en arm eller et ben, og som barn så Eva mange tyske turister med krigsskader, som kom for at solbade netop der.

Senere tog hun derop hver fredag sammen med sin anden mand, Knud, som hun mødte efter sin tur til Grønland. Han var landinspektør på Københavns Rådhus, og sammen fik de først en lejlighed i Farum Midtpunkt, dernæst huset i Gilleleje og også 2 sønner, Thor og Jes.

De havde mange gode venner på campingpladsen, hvor de fyrede op i grillen ved fællesbordet og stegte både halve og hele lam. Og så sad de splitterfornøjede og sang danske viser i sommernatten. Når det blev Evas tur til at vælge, vidste alle godt, at det var tid til ’Det haver så nyligen regnet’.

Bange for ensomheden

Det er alt sammen dejlige minder at tænke tilbage på, og de er gode at have, synes Eva, når man nu sidder her alene bag døren på værelse 357 og er blevet gammel. Som 70-årig ville hun ønske, at hun var 10 år yngre, for hun mangler stadig at prøve en forfærdelig masse. Hun er ikke færdig.

Hun vil gerne rejse mere, møde flere mennesker og lære nye sprog. Hun vil især gerne til Athen, og det skal være der, hvor turistbussen er vendt om, og hvor man skal fortsætte selv. Hun tror nu ikke, hun når det, for en rollator er næppe nem at gå med på Athens ujævne veje.

Indimellem tænker hun over døden. Det er især, når en af de andre beboere går bort. Men hun kan hverken gøre fra eller til, for hun ved alligevel ikke, om det sker om en time eller om et par år. Det vigtigste for hende er, at hun ikke kommer til at lide og have ondt. Hun vil allerhelst sove stille ind foran tv’et. Dernæst bliver kistelåget lukket, og så bliver det mørkt. Så er der ikke mere, tror hun.

Lige nu er hun mest bange for ensomheden, for det er så rart at have nogen at snakke med om de oplevelser, man har haft. Hun mindes tit sit yndlingstidspunkt på dagen lige inden TV-avisen, hvor familien samledes om en drink og lidt saltnødder og talte om, hvad dagen havde bragt, og hvad den næste mon bød på.

Sådan var det både i barndomshjemmet, og da hun boede sammen med Knud. Han gik til finere madlavning på Græsted Kro, så han købte ind og lavede mad, mens Eva sad i stuen med et glas vin og bare ventede på, at han skulle sige værsgo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På hendes nye hjem, Slottet, er det sin sag at opstøve en flaske vin. Det er kun, når hendes sønner kommer med en, men det sker ikke så tit. De har travlt, og hun sidder jo bare her, så det er begrænset, hvad hun har af morsomheder at fortælle. De fejrer heller ikke jul sammen, så Eva regner med at holde jul på værelset og se fjernsyn, ligesom hun har gjort de seneste par år.

Men de kom til hendes fødselsdag. Det var hendes yngste søn, Jes, som pludselig stod på hendes værelse om aftenen 4. juni og kommanderede: »Få noget overtøj på, for nu skal vi af sted«.

Han hjalp hende ind i elevatoren, ned på gaden og ind i bilen, og så kørte de to væk fra Slottet og Nørrebro og igennem Gribskov for til slut at ende i Gilleleje.

Ved en restaurant stod både Thor og Steen og ventede på dem, og så sad Eva der på restauranten i sin gamle hjemby sammen med sine tre elskede drenge.

Hun var så glad den aften. Og så fik de fisk.

Læs mere:

IBYEN

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Fra kaffe­kombucha til cold brew:   Her er 7 varianter af kold kaffe, du kan skylle sommeren ned med

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

»Et lille hyggeligt og hjemligt sted, hvor man selv smider sin opvask over i en spand, og hvor de bare laver lækker grøn mad«, siger kokken Frederik Bille Brahe om Morgenstedet på Christiania.

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

The General Store.

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

»Et lille hyggeligt og hjemligt sted, hvor man selv smider sin opvask over i en spand, og hvor de bare laver lækker grøn mad«, siger kokken Frederik Bille Brahe om Morgenstedet på Christiania.

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Den italienske restaurant Cicchetti, der ligger på Nørrebro i København, drives af Nina Krysiza Sørensen og Rikke Kolding Pedersen.

Fra shawarma til friterede østers:   Kokken på Cicchetti fortæller om sine yndlingssteder i København

Claus 'Røde' Christensen er en kok af den klassiske skole. I 2013 vandt han prisen som 'kokkenes kok' , uddelt af Fonden til fremme af dansk gastronomi.

Hvor ligger byens mest undervurderede restaurant?  Kokken Røde Claus anbefaler spisesteder i København

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Richard Hart er født i London, uddannet kok og har arbejdet som chefbager på det berømte Tartine Bakery i San Franscisco. Nu ejer han Hart Bageri på Frederiksberg.

»Helt ærligt, det er jo et helvede at tage børn med ud at spise«:   Stjernebageren Richard Hart anbefaler spisesteder i København

Nadine Levy Redzepi arbejder på Noma og udgav i 2017 kogebogen 'Downtime'.

»For mig er det det bedste sted i Europa«:   Nadine Redzepi anbefaler spisesteder i København

Frederik Plum slår et slag for den ydmyge vodka, men skal han forkæle sig selv går han ikke af vejen for en tør rom fra Hampden eller Phantom Spirits,  en japansk whisky eller en 10-15 års sherryfadslagret single malt fra Speyside.

Hvad bliver Aperol Spritzens afløser?   Drink-eksperten klæder dig på til en ny sommersæson

Bruna Mia Dieni (th.) og hendes mor, Jytte Bertelsen, kunne sidste år fejre 40 års jubilæum for grillbaren Chicky Grill i Kødbyen.

»Alle skal opleve Freddys Bar«:  Kvinden bag Chicky Grill anbefaler spisesteder i København

Yilmas Secilmis overtog i 2012 sin fars slagterforretning, Ali Baba, der har ligget på Halmtorvet siden 1978.

»Sushi er overvurderet«:   Slagter Ali Baba fra Vesterbro anbefaler spisesteder i København

I sin nye restaurant i Ryesgade dyrker Lisa Lov selv sine krydderurter i et baglokale under lamper, der normalt bruges til dyrkning af cannabis.

Tigermom anbefaler spisesteder i København:   »Du ville aldrig tænke på at gå derind på grund af navnet, men det er bangin’ indisk mad!«

Adam Aamann bliver også kaldt smørrebrødskongen og ejer foruden en cateringvirksomhed flere restauranter og spisesteder rundt om i byen.

Hvad er byens mest overvurderede madtrend?  Adam Aamann anbefaler spisesteder i København

Sake kan være et langt bedre match til mad end vin, mener sake-sommelier Henrik Levinsen

Jo, du kan godt drikke japansk sake til din mad. Faktisk kan det være et bedre match end vin

K-Bar er den ældste rene cocktailbar i København, og Kirsten Holm er en af byens mest rutinerede bartendere. Hendes yndlingscocktail er en klassisk margarita - gerne med mezcal i stedet for tequila.

Derfor skal du aldrig putte sugerør og knust is i din drink:  Få gode råd af ejeren af Københavns ældste cocktailbar

Jonas Gehl fra Prolog fik interesse for kaffe, da han arbejdede i Emmerys. Siden da har han nørdet og kan i dag kalde sig Danmarks bedste barista.

Kender du den skjulte pizza-perle i Husum?  Manden bag kaffebaren Prolog anbefaler spistesteder i København

Kamilla Seidler har arbejdet på toprestauranter verden over. Mest kendt blev hun for Gustu, Sydamerikas bedste restaurant, i La Paz i Bolivia. Ud over at være en gourmetrestaurant i 3.600 meters højde var det også et socialt projekt, der skulle give fattige bolivianere en kokkeuddannelse.

Stjernekok Kamilla Seidler guider til byens spisesteder:  Ja, der er et sted, alle københavnere burde kende

Sønderjyske Rasmus Oubæk har stået bag gryderne på michelinrestauranter, men er også kendt som manden bag burgerkæden Jagger.

Bearnaise­kongen anbefaler spise­steder:  »Lige nu bliver meget mad lavet for at komme på Instagram«

Nils Thyge fra Bar'Vin giver denne uges bud på god vin ude og hjemme.

»Beaujolais er ved at være i topform«:  Ejeren af Bar'Vin giver vintips

John Michael Jensen rykkede i 2017 fra sin mobile pølsevogn ind på en fast adresse i Kødbyen. Det var det sted, rejsemagasinet Condé Nast Traveler for nyligt inkluderede i en liste over de 22 bedste spisesteder i København.

Hotdog-John anbefaler spisesteder i København:   »Det er fandeme godt, og det er heller ikke dyrt. De laver byens bedste tarteletter«

Klaus Wittrup står bag en af byens mest populære burgerbarer, Gasoline Grill. Vi spørger ham, hvor han selv går ind, når han går ud.

Byens bedste shawarma? God mad på budget?   Manden bag Gasoline Grill anbefaler spisesteder i København

Jeppe Nothlev er barchef på cocktailbaren Ruby og giver denne uges bud på, hvad man skal drikke i weekenden.

Nu skal der skåles i vermouth:  Barchefen på Rubys giver cocktailtips