Noma 2.0
Vi starter i toppen af fødekæden. Med Noma, restauranten der kickstartede den nynordiske bølge og for alvor satte Danmark på det gastronomiske verdenskort. Men alting har en ende. Sådan da.
Restauranten på Christianshavn lukker nemlig inden længe, men åbner i nye klæder på Refshaleøen senere på året – efter en smuttur til Mexico, hvor køkkenfolket skal eksperimentere med mad fra det latinamerikanske terroir i brisen fra det Caribiske Hav ved Tulum.


























