Ude af tiden
Kurator Toke Lykkeberg har skabt byens for tiden mest sexede show.
Gruppeudstillingen ’Welcome Too Late’ på Kunsthal Charlottenborg handler om at komme for sent til sin egen samtid. Udstillingen spørger, om det overhovedet giver mening at tale om samtidighed og dermed samtidskunst, for samtidskunsten vil altid være bagefter, altid komme for sent til sit eget ærinde.
Når det er sagt, er udstillingen ekstremt samtids-lækker med helt unge kunstnere som franske Marguerite Humeau (1986), hvis skulpturer af spekulative fremtidsfossiler i et stykke tid har rejst igennem internettets portaler for den nyeste, mest eftertragtede kunst. Nu er en af dem landet i København. Tak for det!
Oplev også den estiske kunstner Katja Novitskova (1984), hvis fotogene og diabolske set-stykker i transparent plexiglas danner forgrund til udsigten mod folkelige og idylliske Nyhavn.
Og apropos portaler spår jeg den noget ældre mexicanske kunstner Eduardo Terrazas (1936) uendelighedsrum et langt og hashtag-fyldt liv på Instagram: #welcometoolate
Gruppeudstillingen 'Welcome Too Late'. PR-foto
Ud af Mor
Jeg er altid interesseret i det ødipale monster a.k.a. den relation, vi kulturelt set stadig er enige om er ubrydelig: familien.
Den danske kunstner Maria Wæhrens (1976) viser i udstillingen ‘Ud af Mor’ en lang række nye malerier og tegninger i det, som fremstår som et næsten totalt installeret og samlet greb i det lavloftede lille udstillingssted Møstings Hus på Frederiksberg. Wæhrens er interesseret i moderskabet fra flere kanter og trækker en stor fed og pastos streg hen over det normative forældreregime og åbner for egne erfaringer, der blandt andet indebærer donorsæd og adoption af en ekskones biologiske barn.
Udstillingen er nærmest anti-minimal, og værkerne er skabt i en egen hastighed og i noget, der måske kunne være en slags poetisk nonchalance. Automattegninger og tekststykker flyder ud og ind ad hinanden i denne udstilling, som frasiger sig trendy samtidsæstetik og går anderledes i kødet på sig selv.
Tag en kaffe og dem, du nu har valgt at kalde familien, i hånden og gå en tur i Frederiksberg Have, hvor krokusblomsterne blinker blåt og gult i det våde græs. Sving derefter forbi Møstings Hus, som ligger i havens udkant, og send en tanke til mor.
Ude på Nørrebro
Det er først og fremmest to virkelig spændende kunstnere, man kan stifte bekendtskab med på det profitløse galleri Vermilion Sands på Nørrebro.
Benedikte Bjerre, der tog afgang fra akademiet i København sidste år, viser skulpturelt arbejde, der har rod i en interesse for ’vareliggørelsen’ af vores hverdag med fokus på konsum-sfæren som et rum for æstetisk kommunikation og væren.
Den amerikanskfødte Danielle Dean viser videoinstallationen ’True Red Ruin’, der kombinerer fortællingen om den portugisiske koloniborg Elmina Castle i Ghana, røde Nike-sko med vampyrtema fra 2003 og det sociale boligbyggeri Cuney Homes i Houston, Texas. Også Deans arbejde har interesse i konsumæstetik og flirter med former for display, som er velkendte fra (super)markedet.
Således er udstillingens titel en reference til både det arkitektoniske punkt i supermarkedet, hvor selve den monetære transaktion – salget – skal foregå. Men titlen kunne også referere mere dystert til emnet slavehandel, som ligger indlejret i Danielle Deans værk. Og dermed peger udstillingen også på historien om salget af De Dansk-vestindiske Øer for 100 år siden.