Søndag for de små
Den klassiske musiksæson er så småt ved at gå på hæld. Koncertscenerne bliver overladt til gæstespil og skæve sager, mens publikum kan trække vejret mere roligt et par uger, før sommerfestivalerne tager over. I DR bruger de igen i år forsommeren til pædagogisk weekend uden løftede pegefingre.
I år har DR Sommerfestival et par af de syngende figurer fra Ramasjang-universet, Onkel Reje og Silja Okking, i spidsen for DR BigBandet og DR SymfoniOrkestret, der skal underholde og introducere børn til værker og klange, som de måske ikke er helt vant til. Onkel Reje er til daglig manden bag ukorrekte sange i dansktopgenren, mens Silja Okking har en karriere som jazzet børnesanger ved siden af.




























