Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Kenton Slash Demon teamer op arkitekterne Lenschow & Pihlmann til en unik koncertoplevelse, der bygger bro i mellem musik og arkitektur.
Foto: Pr-foto

Kenton Slash Demon teamer op arkitekterne Lenschow & Pihlmann til en unik koncertoplevelse, der bygger bro i mellem musik og arkitektur.

Byliv

Lucia Odoom anbefaler: Duoen Kenton Slash Demon gæster Strøm med elektronisk arkitektur

Elektronisk arkitektur, aalborgensisk-palæstinensiske rap og det alternative. Lucia Odoom guider til tre koncerter, du kan tage til fredag aften.

Byliv

Elektronisk arkitektur

Hvis man vil høre et af tidens mest interessante danske elektroniske navne, så er det oplagt at lægge vejen forbi den elektroniske festival Strøm og opleve koncerten med duoen Kenton Slash Demon. Duoen består af Silas Moldenhawer og Jonas Kenton, der begge også er medlemmer af bandet When Saints Go Machine.

Deres lyd er minimalistisk og euforiserende og er i slægtskab med nye hædrede elektroniske navne som The Blaze. Men Kenton Slash Demons lyd er mere flydende og knap så stringent. Duoen slår pjalterne sammen med de anerkendte arkitekter Lenschow & Pihlmann til en unik koncertoplevelse, hvor de prøver at bygge bro imellem musik og arkitektur med en spektakulær installation. Under koncerten vil Kenton Slash Demon også spille nyt materiale.

Strøm Festival præsenterer Kenton Slash Demon. 4. aug. kl. 20. KBH Volume, Kbh. SV.

Danni Toma har altid haft et ry for at være spændende og uberegnelig, men ikke desto mindre en dygtig rapper med et musisk talent.

Danni Toma har altid haft et ry for at være spændende og uberegnelig, men ikke desto mindre en dygtig rapper med et musisk talent.

En dansk hiphop-fornyer

En af de mest spektakulære skikkelser i dansk hiphop er den aalborgensisk-palæstinensiske rapper Danni Toma. Han skød op af Aalborgs frugtbare muld i 2011 som en del af Aalborgs HvadEvigt? hiphop-kollektiv, der også tæller Lord Siva, Intensiv MC og Bulut LOC. Da han gik sin egen vej, blandede Danni Toma lyden af den varme amerikanske vestkyst med poetisk dansk gadedrengelyrik.

Da han i 2015 udgav albummet ’Grå’, gik han helt nye veje og kom med nye originale bud på, hvad dansk hiphop kan være. Albummet blev nomineret til tre Steppeulvs-priser som blandt andet Årets album, og ’Grå’ blev også nomineret til en Nordic Music Prize som Årets album.

Han udkommer snart med endnu et album, som vi for nylig har fået en forsmag på med singlen ’Snakke med mig selv’. Det er derfor oplagt at tage forbi og pakke sig ind i det, han har på hjerte, når han spiller ældre og fremtidige sange til sin natkoncert på Rust.

Danni Toma. 4. aug. kl. 23.00. Rust, Kbh. N.

Fredag 4. august gæster Eli spillestedet Stengade, hvor de fejre udgivelsen af deres debut-ep 'Days' med releasefest.
Foto: Fryd Frydendahl

Fredag 4. august gæster Eli spillestedet Stengade, hvor de fejre udgivelsen af deres debut-ep 'Days' med releasefest.

Et dugfrisk lovende band

Det danske alternative band Eli står bag en af de ep-udgivelser, jeg har glædet mig mest til i år. I front for bandet står musiker og sanger Hjalte Ross, som har sin helt egen særprægede måde at synge på. Indtil videre kan man kun finde et enkelt nummer fra Eli, hvis man søger dem frem på deres soundcloudprofil soundcloud.com/mymyeli.

Sangen bærer titlen ’Okay’ og er endnu en god undskyldning for at huske at begive sig ud på musikdelingssiden Soundcloud, som for nylig har erklæret sig lukningstruet. Inde på Soundcloud kan man finde et væld af de mest interessante og lovende nye danske navne, som ikke så ofte spilles på radiostationerne.

Eli udkommer med deres debut-ep ’Days’ i dag, og bandet holder derfor releasefest på Spillestedet Stengade, hvor de løfter sløret for sangene og fejrer udgivelsen af deres lovende debut. Ud over Eli vil der i aften være en række dj’s, der spiller.

Eli ‘Days’ ep releasefest. 4. aug. kl. 20. Spillestedet Stengade. Kbh. N.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce