Kasper Hesselbjergs kollager ligner googlebilledsøgninger. For eksempel søgninger på forskellige mennesker, som sutter på egne eller andres storetæer. Når billeder sidestilles, opstår der betydninger på tværs af billederne. Et blik hos en voksen mand gentager sig i blikket hos en pige, og former gentager sig: måder, tåen er på i munden.
Et større fotografi i udstillingen viser en mand, der sidder i pyjamas på sin seng. Også han har storetåen i munden og blikket møder kameraets linse. Det er både skamfuldt og skamløst.



























