Fejringen af den internationale jazzdag i Tivoli er blevet aflyst. Koncerterne spilles dog alligevel, og de kan alle streames på Facebook.

Stream 10 gratis baggårdskoncerter over 10 timer i dag

Her ses den unge guitarist Jacob Artved under en koncert på Jazzhus Montmartre i sommer. Arkivfoto Peter Hove Olesen
Her ses den unge guitarist Jacob Artved under en koncert på Jazzhus Montmartre i sommer. Arkivfoto Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Den Unesco-beskyttede internationale jazzdag skulle have været fejret i Tivoli i København i dag, torsdag 30. april, men i år er arrangementet blevet aflyst på grund af coronanedlukningen.

Det betyder dog ikke, at de jazzglade typer ikke kan få et fix, for fejringen er i stedet rykket online. Og alle kan se med.

Fra kl. 11 og frem mod de sene aftentimer vil en lang række koncerter blive streamet fra baggårde, haver og pladser spredt over hele landet.

Programmet minder i det store hele om det, der skulle have været afviklet i Tivoli. Blandt de optrædende finder man både mere garvede navne som de to tenorsaxofonister Fredrik Lundin og Jan Harbeck, men også nyere danske navne som den blot 21-årige guitarist Jacob Artvedog den aarhusianske duo Svaneborg Kardyb.

Dagens program lyder som følger:

  • Kl. 11:15 Uddeling af Tivolis Jazz Pris fra Tivoli i København
  • Kl. 12: Jan Harbeck Quartet fra Nørrebro i København
  • Kl. 13: Norbert Susemihls Joyful Gumbo fra Præstø
  • Kl. 14: PS Swingband fra Silkeborg
  • Kl. 15: Paul Harrison Band med Camilla fra Haslev
  • Kl. 16: Svaneborg Kardyb fra Godsbanen i Aarhus
  • Kl. 17: Kira Martini fra Vesterbro i København
  • Kl. 18: Jacob Artved Trio fra Vesterbro i København
  • Kl. 19: Sisters of Jazz fra Altinget i København
  • Kl. 20: Jazz Five fra Hundested
  • Kl. 21: Jazz9tus Efterfest med bl.a. Fredrik Lundin og Kenneth Dahl Knudsen Trio fra Aalborg

Alle koncerterne kan streames via JazzDanmarks Facebook-side.

David Dyrholm

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her