Studenterbillet
Er du under 25 år eller studerende, har du alt kørende for dig. I hvert fald når det kommer til teaterrabatter – ellers er det mest noget med arbejdsløshed og 15 års afbetaling på SU-lånet. Hos BilletBillet får du 120 kr. i rabat på alle billetter, undtaget de billigste.
Og finder du en ligesindet at slå pjalterne sammen med, kan I få Billybilletter, BilletBillets billigbilletter, til 100 kr. Teaterbilletter.dk giver 70 kr. i rabat til dig, der er under 25 år, og er I en gruppe på seks, slipper I med sølle 35 kr. per aknesnude – rørende!
På Det Kongelige Teater kan studerende og unge under 25 få billetter til halv pris. Som studerende kan du også søge om at blive Kgl. Ambassadør. Så kommer du gratis ind, hvis du stiller med en gruppe på 10. Selskabsbillet Du eeelsker at omgive dig med mennesker! Jo flere, desto bedre. Og det er heldigt. Dit selskabsgen kan nemlig få dig billigere i teatret. Du skal bare tromme 25 af de nærmeste sammen, så får I ti procent rabat på Det Kongelige Teater.