0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Guide Masser af musik og ræs i weekenden

Ibyen giver dig seks bud på indhold til en god weekend.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
CHARLES REX ARBOGAST/AP
Foto: CHARLES REX ARBOGAST/AP

Editors. Tom Smith og de andre mørkemænd fyrer op under Tivoli i aften.

Guider
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Guider
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FREDAG

Urbane undertoner på plænen i Tivoli

Med blandingen af energisk rock, dyster indie og urbane undertoner er britiske Editors blevet kaldt 'Den britiske udgave af Interpol'. Og med referencer til hedengangne Joy Division, Depeche Mode og New Order er der lagt i kakkelovnen til en brag af en koncert, når mørkemændene fra Birmingham i aften lægger vejen forbi Plænen i Tivoli.

Bandet optrådte senest i Danmark, da det gæstede Northside-Festivalen i 2011, og lige siden debutalbummet The Back Room' ramte pladebutikkerne, har sanghåndværkere høstet den ene rosende anmeldelse efter den anden.

I 2011 annoncerede bandet, at deres fjerde album var lige på trapperne, men til stor fortvivelse for deres mange fans, måtte udgivelsen udskydes, da Chris Urbanowicz forlod bandet og to nye medlemmer trådte til.

Men nu er albummet, der hedder 'The Weight of Your Love' lige på trapperne. Det udgives 1. juli, og bandet har den igangværende turné spillet en god håndfuld sange fra den nye plade. Så mon ikke Plænens publikum også får en god blanding af greatest hits og nye numre i aften?

Fredagsrock, Plænen i Tivoli, Editors, 28.6 klokken 22:00, Entré 135 kroner efter klokken 20:00 ved køb i indgangene.

Tag til gratis koncert i Skuespilhuset

Igen i år byder Ofelia Live på gratis koncerter sommeren over i Skuespilhusets stemningsfulde foyer.

i aften kan du opleve Rebekkamaria&thehymnboy, når Hymns From Ninevehs bagmand, Jonas H. Petersen, iklæder sig aliaset The Hymnboy for at krydse musikalske klinger med sangerinden RebekkaMaria.

De vil blandt andet blænde op for nye arrangementer hentet fra hver deres omfattende bagkatalog, og som sidste år udkom digitalt som udgivelsen 'Friendly Duets'.

LÆS ARTIKEL

Se hele programmet for sommerens gratis koncerter her

Rebekkamaria&thehymnboy, Skuespilhusets foyer, 28.juni klokken 17:00, gratis entré

LØRDAG

Ræs i Parken

No brakes, no gears, no fear. Danmarks nationalstadion, Parken, har siden 2003 været vært for Danish FIM Speedway Grand Prix.

Og lørdag aften er ingen undtagelse, når verdensmesterskabet igen i år lægger vejen forbi København med masser af dramatik og fuld fart over feltet.

15 af verdens bedste speedwaykørere, heriblandt danske Nicki Pedersen, vil her dyste om vigtige mesterskabspoint, og vil du være med fra første parket, er det om at sikre sig billet i god tid. Der er nemlig rift om dem.

Danish FIM Speedway Grand Prix, Parken, 29.juni klokken 19. Priser fra 225 kr. – 970 kr. via billetlugen.dk

Ræserdrøm på Amager

For fem år siden blev der fyldt benzin på en vild drøm. Og siden har teknisk tegner/trommeslager Per Nielsen, fotograf Nicholas Bech og en gruppe gode venner ikke set sig tilbage. I værkstedet Wrenchmonkees bygger de motorcykler. 55 er det blevet til indtil videre. Storbycool motorcykler med klassisk håndbygget udseende - men ofte baseret på forholdsvis moderne velbyggede (ofte japanske) motorcykler.

Så får man nemlig fart og tradition på én gang. Man er dog på ingen måde religiøs. Den ældste ombygning er oprindeligt fra 1958. Den nyeste fra 2012.

Wrenchmonkees er blevet så cool, at man er begyndt at lave sit eget tøj, inklusiv en t-shirt til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Og så internationalt kendt gennem både modeserier fotograferet i værkstedet på Uplandsgade og afficionadomotorcykelblogs, at Yamaha-koncernen sidste år bestilte en customgaderacerudgave af deres XJR1300 der første gang blev lanceret i 1995.

Resultatet er garanteret fri for pangfarver og klistermærker.

Wrenchmonkees fejrer sin fem års fødselsdag med lidt hjemmegrill og øl, som kan købes til budgetvenlige priser. Det samme gælder diverse tøjeksperimenter. Man kan også købe et blinklys, en karburator eller en kobling med hjem, hvis man lige står og mangler.

Åbent hus 10-14 Uplandsgade 72, 2300 København S. www.wrenchmonkees.dk

SØNDAG

Se på middelklassen

På Københavns Museum (tidl. Københavns Bymuseum) sætter med en ny udstilling spot på middelklassen - den del af befolkningen, som de færreste identificerer sig med, men de fleste tilhører. På udstillingen 'Middel Classic' har seks danske fotografer forsøgt at danne billeder af samfundets mellemste lag. Se om du kan finde dig selv.

FOTO

Hvis oplevelsen er noget rystende, kan du bagefter styrke dig med en aldeles civiliseret omgang afternoon tea og en glutenfri bolle hos Tante Te, som netop er rykket ind på museet og har udvidet med en terasse.

LÆS ARTIKEL

SE INFO

Besøg ny biograf

Fredag åbnede Valby Kino endelig. Det betyder, at man nu kan købe billetter til et bredt udvalg af film, der vises i de tre sale.

Valby Kino er en premierebiograf, hvor cirka 40 procent af repertoiret er nye, store film, mens resten skal være smallere oplevelser, ældre film, temaserier og samarbejder med lokale foreninger.

LÆS ARTIKEL

Søndag vises der både forpremiere på 'Stumper og Stykker' kl. 17.30, Ken Loachs 'The Angels Share', repremiere på 'Miraklet i Valby' og 'Once Upon a Time in the West' med blandt andre Henry Fonda og Charles Bronson, børnefilmen 'Chihiro og Heksene' samt den aktuelle animationsfilm 'Hjertets Hvisken'. Billetter kan købes fra lørdag via valbykino.dk

Billetter koster 70-80 kr.

Valby Kino, Gammel Jernbanevej 40, 2500 Valby

Læs mere:

Annonce

IBYEN