'Manhunt'
Filmen er ifølge CPH:DOX hæsblæsende som en thriller og spændende som en detektivhistorie. Den minder om spillefilmen 'Zero Dark Thirty', der beskriver jagten og det endelige drab på Osama Bin Laden. Sidstnævnte en aktion på 40 minutter hvor USA's fjende nummer et blev dræbt i maj 2011. I 'Manhunt' beskriver den tidligere krigskorrespondent Greg Barker CIA-kollektivet 'The Sisterhood', der ved tålmodigt at sammenstykke stumper af beviser opdagede Al Qaeda længe før nogen havde hørt om dem, og som gentagne gange advarede mod den nye terrortrussel før 11. september. Filmen er fascinerende i sin psykologiske skildring af en gruppe ekstremt dedikerede (men ellers helt almindelige) menneskers arbejde med at kortlægge terrornetværket Al Qaeda ud fra et uendeligt hav af informationer. Og af de svære moralske valg, de samtidig måtte træffe. Instruktøren møder selv Bin Laden tilbage i 1990'erne.
Palads 7. november kl. 19.00, Dagmar Teatret 10. november kl. 12.00, Empire Bio 17. november kl. 20.00.