Fredag
Slagkraftig techno
Selvom tyske Moerbeck har eksperimenteret i studiet og på scenen i små ti år, er det først i de seneste år, han for alvor er blevet en kendt skikkelse på klubscenen for hans mørke og industrielle techno.
Når han fredag aften besøger KB18 til Remote Enclosure Audio Night, repræsenterer han sit eget pladeselskab, Code Is Law, og der er slagkraftig support fra blandt andre Vid Marjanovic, Haddock og Rune Bagge.
REA Night #9
28. feb. kl. 00-08, KB18, Kødboderne 18, Kbh. V.
Mere info på Facebook
Lørdag
Elektronisk improvisation
En af de senere års mest opfindsomme og originale elektroniske kunstnere kommer til byen lørdag aften, når palæstinensiske Morphosis besøger Proton på Jazzhouse.
Morphosis udforsker alt fra acid-inspireret techno til jazzmusikkens improvisation, og fredag kan man opleve ham i en helt ny konstellation, når han spiller sammen med den danske trommeduo To\To.
Proton
1. mar. kl. 22, Jazzhouse, Niels Hemmingsensgade 10, Kbh. K.
Mere info på Facebook
Kødbyklub fejrer fødselsdag
Festen fortsætter i Den Brune Kødby lørdag aften, når i/o vender tilbage til Block 66. Aftenen markerer klubbens 1-års fødselsdag, og der er et stærkt lokalt hold på programmet, når Mama Snake, Najaaraq, Smokey, Asmus og T_C står bag dj-pulten.
i/o
1. mar. kl. 22, Block 66, Bygning 66, Onkel Dannys Plads, Kbh. V.
Mere info på Facebook
Techno for kendere
Er man først associeret med Berlins superklub Berghain, er man næsten garanteret en plads i rampelyset på den internationale klubscene. Og med god grund, for klubben har sikret sig nogle af klodens mest kompetente pladevendere i deres fold, hvilket Ryan Elliott og nd_baumecker beviser lørdag aften på Culture Box.
Ostgut Ton Nacht
1. mar. kl. 21-06, Culture Box, Kronprinsessegade 54a, Kbh. K.
Mere info på Facebook
