Reglerne var simple: Gå på opdagelse i årets Roskilde-program, sammensæt din egen top fem over årets koncerter og lav en begrundelse til hver koncert i Twitter-format. Det resulterede i et væld af sjove, skæve og inspirerende guides, der tikkede ind fra tirsdag til søndag aften.
I går blev bunken af besvarelser overdraget til Politikens musikredaktør Simon Lund og Politikens musikanmelder Pernille Jensen, der nænsomt har udvalgt de fire bedste besvarelser ud fra følgende kriterier: krumspring, originalitet, vovemod og vildskab.