Transform Today og Absolut Vodka slår kræfterne sammen og præsenterer en spændende aften i Nikolaj Kirke (også kendt som Nikolaj Kunsthal).
Her præsenterer de værker af kunstgrupperne Gold Lip (med bl.a. IBYEN-pris jurymedlem Esben Weile Kjær) og Dark Matters. Derudover vil der være musik af Djuna Barnes og Lulu Rouge.
Vær opmærksom på, at du skal tilmelde dig gæstelisten for at komme ind – find linket på begivenheden herover.
MELLEMRUM er en guidet vandring gennem byens gemte og glemte, kendte og ukendte steder.
I maj måned er turen kommet til Sydhavnen - »mulighedernes land, hjemsted for selvbyggere, skrothandlere, husbådsaktivister, tuskhandel, ulovligt fiskeri og kioskejere der "ikke er medlem af moms"«, som MELLEMRUM beskriver det.
Teatergruppen Oprørt har indtaget Den Røde Plads på Nørrebro, hvor de hver dag opfører en ny forestilling.
Forestillingerne handler om livets uretfærdigheder, og projektets mål er at give danskerne modet tilbage til at turde håbe på forandring.
Den danske kunstner Jan S. Hansen udstiller collager og tæpper på Limited Works i Blågårdsgade.
Der er fernisering på onsdag 28. maj fra 17-21.
Jamaicanske The Jolly Boys har eksisteret i næsten 60 år og er et legendarisk navn inden for mento-musikken, der har dannet grundlag for de globalt populære genrer reggae og ska.
Bandet startede ud som husorkester for Hollywood-skuespillerinden Errol Flynn tilbage i 1950’erne, og har siden da opnået stor verdensomspændende erkendelse.
Oplev disse oldboys på Global på fredag.
31. maj vækker Strøm og Monstrum en af verdens største dieselmotorer, DieselHouse, til live.
Her kombineres lyd og lys med DieselHouses særprægede rum i en unik koncertoplevelse ledet af komponist og producer Mike Sheridan og lysdesigner Jakob Kvist.
Gik du glip af de to herrers show på Tietgenkollegiet under STRØM 2013, så har du her chancen for at tage revanche.
Det er bælgmørkt. Ikke et lys trænger ind på scenen. Hvordan er det at høre historier i komplet mørke? Hvem er det, der fortæller?
Stories in the Dark er en fortællingsoplevelse i komplet mørke. Vær opmærksom på, at det bliver HELT mørkt - så hvis du er mørkeræd, bør du måske finde på noget andet at lave.
Klang Festival – eller Copenhagen Avantgarde Music Festival – åbner dørene fredag 30. maj på Teater Republique på Østerbro.
Her er både noget for musiknørder og nysgerrige gæster, når bl.a. stjernepianisterne Katrine Gislinge og Rei Nakamura, sangeringen Kira Skov, klavertrioen Trio Con Brio prøver kræfter med opfindsomme avantgarde-komponister fra ind- og udland.
fortsæt med at læse