Deres borgerlige navne er Andreas, Emil og Rune. Men de fleste kender dem nok som Bai D, Orgi-E og Rune Rask.
Sammen hedder de Suspekt, og de er vel nok Danmarks største rap-gruppe. En position som nu cementeres med en kæmpe tour rundt i landet og ikke mindst en koncert på Orange Scene på Roskilde Festival til sommer.
