Kunsten indtager Aarhus
Fra i dag og weekenden ud kan du gå på opdagelsesrejse i det aarhusianske kunstrum, når Kunsten.nu og en lang række af byens gallerier, museer og kunstskoler byder indenfor til Art Weekend Aarhus. Årets festival har temaet ’Shared Space’ og udforsker, hvordan kunsten skaber rum og fællesskaber mellem artist, institution, publikum og samfund.
Weekenden byder på både ferniseringer, artist talks, debatter, guidede ture og fester, og så er festivalen en god mulighed for at besøge de små og underfundige udstillingssteder, som du ellers ikke kommer forbi.


