Bistro. Både maden og interiøret er i fransk stil på Le Petit Gourmet.
Foto: Finn Frandsen

Bistro. Både maden og interiøret er i fransk stil på Le Petit Gourmet.

Guider

Bon appétit: 10 restauranter med fransk bistromad

Moules frites, bouillabaisse, oksebavette eller confit de canard. Det franske køkken byder på masser af lækre retter.

Guider

Hvad enten du skal på romantisk date, ud at hygge med vennerne eller blot nyde lidt god mad, kan det anbefales at spise mad fra det franske køkken.

Derfor har vi samlet 10 franske restauranter, hvor du kan få rigtig god bistromad.

»Mêlée er nok en af de bedste bistroer i byen« skrev Politikens anmelder, hvis mund løb i vand, da han så en af restaurantens signaturretter - nemlig onglet (også kendt som nyretapper) med marv, løg, små fine kartofler og persille.

Restauranten på Frederiksberg serverer retter fra det franske landkøkken, og du kan blandt andet få hummerbisque med hummerbrud, kalvebrisler med linser og stegt slethvar med grønne asparges.

Også vinkortet bærer præg af Frankrig, og du kan både få naturvin samt økologisk og biodynamisk vin.

Fishmarket er en gennemført fransk fiskebistro tæt på Kongens Nytorv.

Prøv østers med vinaigrette og citron eller dampede moules med fennikel, rosmarin og hvidløg til forret, eller spring direkte til hovedretten, hvor du for eksempel kan få stegt oksemørbrad eller bouillabaisse - en stor fransk fiskesuppe med både fisk og skaldyr.

Hvis I er meget sultne, kan I overveje at dele en 'Plateau fruits de mer' med hummer, østers, krabbeklør, jomfruhummer og rose rejer til henholdsvis 375 kr. eller 750 kr., alt efter om I skal have en grande eller en royale.

Slut aftenen af på fransk manér med profiteroles eller vanilje-crème brûlée.

Guide: Restauranter med masser af fisk på menuen

De samme bagmænd fra Fishmarket ejer også Bistro Pastis. Her er køkkenet ligeledes fransk, dog med fokus på kød i stedet for fisk.

En vaskeægte fransk bistroklassiker er steak tartare, her serveret med kapers, cornichons, tomat, sennep, cognac, krydderurter, pommes frites og salat.

Du kan også prøve braiseret lam med merguez, grønne asparges, youghurt og cous cous eller grillet ribeye med pommes frites og bearnaise.

Skal du have et lille glas til maden, er der heldigvis et stort udvalg af franske vine.

I en tidligere leverpostejssfabrik i Kødbyen ligger PatéPaté.

Bag restauranten står Kenn Husted, som blandt andet også ejer Falernum og Antidote, og her serveres der blandt andet grillet kalvehjerte, landpaté eller tærte med artiskok, svampe, løg og parmesancreme.

I kan også dele en større ret som 'label rouge'-kylling med grillede gulerødder og harissa-yogurtdressing og måske en flaske fransk vin.

Tag en fransk aften i pisserenden

Le Saint Jacques. Det både lyder og er fransk.

Navnet henviser ikke blot til placeringen på Sankt Jakobs Plads på Østerbro, men også til restaurantens kammuslinger, der på fransk kaldes coquilles Saint Jacques.

Resten af menuen er også fransk og indeholder blandt andet steak frites med sauce tartare, oksebavette med skalotteløgssauce og Daniel Letz hjemmerøgede laks.

Slut aftenen af med et lille udvalg af franske landoste, eller - hvis du har en sød tand - prøv stedets crème brûlée eller tarte tatin.

På Østerbro kan du også finde den ærkefranske Jean Claude.

Her kan du få fransk bistromad som moules frites og vildt kød med morkelsauce, mens du er omgivet af indrammede gamle plakater, stearinlys og rustikke møbler.

I løbet af sommeren kan du nyde godt af restaurantens bistro jazz, som spilles hver torsdag kl. 18-22.

5 restauranter hvor du kan spise i baren

Der er i den grad kærlighed bag hele konceptet hos den familiedrevede franske bistro Mon Amour.

Nicolas Lammin og hans kæreste serverer traditionelle retter fra Normandiet, såsom confit de canard, pandestegt søtunge og tartiflette des alpes - en klassisk fransk ret fra Alperne.

Skyl ned med et glas vin eller en fransk øl fra Kronenbourg.

Frankofile Nils Lodahl står bag Le Petit Gourmet på Blegdamsvej, der har et fransk vin- og menukort.

Prøv en oksebavette med confiterede skalotteløg eller unghanebryst med spinatrisotto og østershatte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Interiøret er hyggeligt og uprætentiøst med rå vægge, franske cafélitografier og stearinlys - et oplagt sted til en dateaften.

Og så kan I måske dele et stykke gâteau aux chocolats eller tarte au citron til dessert.

Gårdhygge: Se hvor du kan spise i baggården

Værnedamsvej er nok Københavns bedste bud på en bid af Paris, og her kan du finde Les Trois Cochons.

Navnet betyder 'de tre små grise', og det er Cofoco-bagmændene, der sørger for mad tilberedt med kærlighed i den gamle slagterbutik.

Udbuddet er begrænset, da man skal bestille parvis - ikke desto mindre er det fransk og godt.

Du får altid tre retter, hvor forretter og desserter (i flertal) er forudbestemt, og frem til 16. juni kan du vælge mellem skindstegt multe, langtidsstegt svinenakkefilet og grillet entrecôte.

Hos Carte Blanche på Dag Hammarskjölds Allé kan man sammensætte sin menu alt efter, om man kan spise to, tre eller fire retter.

Så kan man ellers vælge foretter såsom jomfruhummersuppe og snegle med ristet brød, hvidløg og persille.

Til hovedret kan du for eksempel prøve perlehønebryst med trøffelsauce, inden du slutter af med tre franske oste eller en citrontallerken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

IBYEN