Hvilken frokostrestaurant er din favorit i byen?
»Jeg er ret glad for smørrebrød omkring frokosttid, og der kommer Aamanns mere moderne take på brødet og Schønnemanns omvendt helt klassiske afsæt hver på deres måde stærkt. Det kommer an på dagen. Er jeg til hygge og også en enkelt snaps, så er det Schønnemann - er det tid til det mere lette men eksperimenterende, så er det Aamanns.
Er jeg imidlertid tilfældigt på Vesterbro og mindes alle festårene jeg boede der, kan der godt gå nostalgi i den med den godt fedtede lammehals-shawarma på Kebabistan.

