1980’erne har ringet ...
Fesenfarvede rullekraver af bomuld, skarpe trommer, velmoduleret romantikvokal og sakkarinsødede keyboards. Den unge danske herreduo Gents har i den grad gravet efter herligt glitrende popguld hos et 1980’er-navn som velproducerede Tears For Fears.
På Frost står de sammen med et andet af dansk rocks 1980’er-inspirerede unge navne, den heftigt ombejlede kvartet Communions, hvis roste ep’er fra sidste år har fat i en tætspillet lyd, hvor guitar, bas, trommer og vokal ligesom hos navne som House of Love og Echo & The Bunnymen sammen skaber et brusende melodisk flow.

