Samtalen
I læseklubben, som du startede for et par år siden, men som først for alvor er kommet i gang denne vinter, er I som alle andre helt oppe at køre over Glenn Bech, og du er godt i gang med ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ for anden gang.
Derfor skal I selvfølgelig begynde weekenden i Huset, hvor Winter Pride fredag eftermiddag inviterer til samtalesalon med forfatteren med fokus på, hvordan klasseaspektet indvirker på debatten om LGBTI+-rettigheder. En mulighed for både at blive klogere og få ekstra skyts til din evige trang til elitekritik.
