»Whatever, det er fint. Det betyder ikke noget for mig«.

Når omtrent hver tiende sætning på mit båndudskrift lyder sådan, plejer det at ende galt. Helt ad helvede til. For når det lyder sådan, plejer det at betyde, at det har været sådan et interview, hvor jeg har skullet vride ordene ud af en eller anden mut musiker, der har talt med otte journalister før mig, altså i løbet af den samme dag, og for nuværende bare er vildt træt af det. Hvilket man jo egentlig godt kan forstå.