Siden kvartetten Savages udgav debutalbummet ’Silence Yourself’ i 2013, har de høstet et hav af rosende anmeldelser. De er kommet frem i en tid, hvor rockmusikken kritiseres for at være for selvhøjtideligt og ophøjet, og ja, for ’rockistisk’ – og hvor popmusikken dominerer og udfordrer ideen om det ’alternative’.
En tid med protester fra superstjerner som Beyoncé og en tid, hvor albummet er i opløsning og smelter sammen med mediestunts, visuelle og virtuelle strategier og shitstormfremkaldende tweets.



























