Da den unge rockfan Keven McAlester efter årtusindeskiftet ville i kontakt med sit idol Roky Erickson for at lave en film om ham, stod Erickson såmænd i telefonbogen i sin hjemby, Austin i Texas.
Problemet var bare, at sangeren og sangskriveren, der i 1966 var med til at opfinde genren psykedelisk rock sammen med sit band The 13th Floor Elevators, aldrig tog telefonen og ikke havde en svarer, hvor Keven McAlester kunne lægge besked.
Keven McAlester fandt Roky Ericksons adresse, tog hjem til ham og har beskrevet det syn, der mødte ham:
»Han boede i en af det offentliges lejligheder uden for Austin. Han havde kun få tænder. Hans hår var filtret til én enorm dreadlock. Han havde samlet post i store stakke, og han åbnede kun døren for sin mor. Døgnet rundt sad han indenfor med fire radioer, fem fjernsyn, to forstærkere, en radio og et elektrisk Casio-klaver, og det hele spillede samtidig«.
Keven McAlester fik lavet sin dokumentarfilm, der kom til at følge nogle års begyndende forbedring i Roky Ericksons liv. Dokumentaren havde premiere i 2005 og fik titlen ’You’re Gonna Miss Me’ efter det ikke blot største, men eneste hit, Roky Erickson havde i 1960’erne med The 13th Floor Elevators.
Og Roky Erickson kom ud af sit støjhelvede i lejligheden og har i det seneste tiår været en mere stabil performer, end han var i de foregående 40 år.
Nu turnerer han for første gang siden 1969 med originale medlemmer af The 13th Floor Elevators, der i sidste halvdel af 1960’erne ved hjælp af heftig brug af sansepåvirkende stimulanser skabte den ekspressive, vilde, sanselige, elektriske rocklyd kendt som psykedelisk rock.
Rockmusikalsk pioner
Roky Erickson er født i 1947 og voksede op i Austin som den ældste af den musikinteresserede og ret så maniske Evelyn Ericksons drenge. Han begyndte at spille klaver som 5-årig, fik sin første guitar som 10-årig og var som teenager i de tidlige 60’ere mindre optaget af at læse lektier og mere interesseret i at lytte til Little Richard, Buddy Holly og James Brown.
I en periode var han forsanger i gruppen The Spades, til hvilken han skrev sangen ’You’re Gonna Miss Me’. I slutningen af 1965 kom han med i The 13th Floor Elevators som sanger og sangskriver.
På det tidspunkt bestod bandet af blandt andre trommeslageren John Ike Walton og den nu afdøde guitarist Stacy Sutherland samt sangskriveren og musikeren Tommy Hall, der spillede på en elektrificeret udgave af en jug, en slags blæserinstrument.
»Levende legender« afsløres som hovednavn på Musik i LejetThe 13th Floor Elevators’ indspilning af ’You’re Gonna Miss Me’ blev i 1966 et hit i bl.a. den tids musikalsk innovative San Francisco. Det miljø blev gruppen en del af og kom til at præge. Samme år udkom debutalbummet, ’The Psychedelic Sounds of The 13th Floor Elevators’, der gik over i rockhistorien som en milepæl inden for den flippede psykedeliske rockmusik.
Covernoterne, som Tommy Hall skrev, indeholdt i øvrigt en udførlig, seriøs opfordring til at tage lsd og lignende bevidsthedsudvidende stoffer for at opnå adgang til de forestillinger, musikken var inspireret af.
Efter at have udgivet yderligere en række singler, et studiealbum samt en liveplade begyndte The 13th Floor Elevators at falde fra hinanden. Da gruppens sidste album, ’Bull of the Woods’, udkom i 1969, var Roky Erickson kun med på fire af de elleve numre.
På det tidspunkt var han blevet arresteret for besiddelse af hash og var frivilligt gået med til at erklære sig mentalt syg, så han slap for fængsel og blev i stedet anbragt på et psykiatrisk hospital.
Djæveltro
Roky Ericksons mentale sygdomme var i mange år lige så berømte som hans musikalske talent. Da han i 1969 blev dømt til indlæggelse på et psykiatrisk hospital, røg han på det strengt sikrede Texas-hospital Rusk, hvor han fik kraftig antipsykotisk medicin og blev behandlet med elektrochok.
Det var ikke første gang, han fik nogen af delene. Han var tidligere diagnosticeret som skizofren. Da han kom ud fra Rusk, kom han i en længere årrække til at bo sammen med sin mor, der behandlingsmæssigt gik i den anden grøft.
Evelyn Erickson var overbevist om, at hendes søn ikke behøvede nogen form for medicin. Mens hans yngre brødre så til, gik den psykedeliske rocks pioner i forfald.
Han skrev stadig musik og fik indspillet en række horrorhårdrockplader. De udgivelser afspejlede den tilstand, han var i, da den engelske musikjournalist Nick Kent interviewede ham i 1980, da Erickson var aktuel med albummet ’I Think of Demons’ med sangtitler som ’Night of the Vampire’, ’Don’t Shake Me Lucifer’ og ’Creature With the Atom Brain’. I det i bedste fald absurde interview med Kent sagde Erickson:
»Jeg er ikke bange for at komme i Helvede. Djævlen er min ven«.
Ud over at være besat af Djævlen og af fremmede væsner var han besat af at samle på alle former for skriftlig post.
Da han og The 13th Floor Elevators hittede i 1966, lignede han en krølhåret og rundkindet dreng. Da dokumentaristen Keven McAlester fandt frem til ham i Austin efter årtusindskiftet, havde han ikke været i nærheden af en hårbørste eller en tandlæge i årevis.
Det var omkring det tidspunkt, at hans yngste lillebror, Sumner Erickson, begyndte at tage affære for alvor. Han blev værge for sin storebror og sørgede både for, at Roky Erickson for første gang fik den rette medicin, og at han også fik ellers tabte rettigheder til sine gamle sange tilbage. Og så fik Sumner Erickson taget kontakt til nogle af de musikere, der i årevis havde hyldet hans storebror og The 13th Floor Elevators.
4-i-1-nyhed: Musikalske sværvægtere kigger forbi KøbenhavnEn af de musikere var sanger og sangskriver Henry Rollins, der både blev involveret i udgivelser og genudgivelser af Roky Erickson og også siges at have betalt for hans nye tænder.
I årtier lignede historien om Roky Erickson den rene tragedie om et menneske, der havde et enormt talent, men fik det ødelagt. I de senere år er tragedien vendt til en succesfortælling om et menneske, for hvem det lykkedes at komme tilbage med al sin kreativitet i behold.
Liveanmeldelser af Roky Ericksons optrædener efter det overraskende comeback tyder på, at hans stemme stadig er lige så stærk, som den var i 1966.
Elektrochok, antipsykotisk medicin og nogle års tro på Djævlen har ikke helt spoleret Roky Erickson, der kan synge med en smerte så ren og intens som en kulderamt blottet tandnerve.
Roky Erickson og The 13th Floor Elevators. Pumpehuset tirsdag 19. april og Voxhall i Aarhus 28. april.
fortsæt med at læse
