Lyt til artiklen
Der findes ikke en symfoni med større musikhistorisk tyngde end Beethovens 9. Dens mystiske, mumlende indledning, hvor noget skabes ud af intet, fik Wagner til at styrte ud og skaffe sig noderne, som han omhyggeligt skrev af, indtil han midt om natten med et hyl måtte springe i seng, fordi han overtræt og udmattet troede, han havde set et spøgelse. Sikkert Beethovens.
Symfonien varer over en time og sprænger de symfoniske rammer, verden kendte på Beethovens tid. Endda i en grad, så opfattelsen var, at Beethoven måtte have været gal, da han skrev den.
