Siden 1978 har Den danske Spiseguide uddelt hæderspriser til de førende danske restauranter. Inden for kategorier som mad og vin, dessert, tjenere, chefkokke og helhedsoplevelser bliver restauranterne bedømt ud fra et ratingsystem.
Vinder af årets bistro/brasserie 2015 - Bryghuset Vendia, Hjørring
Bryghuset Vendia i Hjørring vandt bl.a. over Gorilla i København og Slinger Bistro i Aarhus. Den nordjyske restaurant fik nogle roser med på vejen, hvor der bliver lagt mest vægt på den kvaliteten i den simple mad: »Brasseriets styrke er at yde det gode måltid fuld respekt kontinuerligt over døgnet, det er oplevelsen af måltidets basale kvaliteter, der prioriteres fremfor den innovative, sofistikerede gastronomi.«


























