»Vi bliver bedt om at passe på alt fra børn over pizzaer og til vædderhorn«
Ida Selvejer Faaborg og Sandra Staberg Borch, garderobepersonale
Ida: »Vi bliver ikke længere overraskede over, hvad folk afleverer i garderoben. Engang kom der en dame og sagde: »Hold lige mit barn lidt, mens jeg går på toilettet«. Vi bliver bedt om at passe på alt fra børn over pizzaer og til vædderhorn. Der var også engang en, som kom med en PlayStation«.
Sandra: »Det er ret underholdende, hvordan folk ofte glemmer, at vi står lige foran dem. Vi får virkelig mange juicy details i garderoben, når folk lige snakker af inden koncerten. Ret tit står kvinderne også lige og retter lidt på det hele – også selv om vi står lige foran dem. Trussen skal lige ud af numsen og brysterne sidde ordentligt. Så står man lige og kigger lidt ned i bordet et øjeblik«.




























