Lørdag påbegynder Cinemateket en ny arrangementsrække under overskriften 'Sindet og filmen'. Fælles for arrangementerne er, at det psykiske er omdrejningspunktet, og hver gang vil der være film og foredrag på programmet.
Denne første seance vises den israelske dokumentar- og animationsfilm 'Waltz with Bashir' om instruktørens egne krigstraumer i forbindelse med krigen i Libanon i 1980'erne og om hans besøg hos soldaterkammeraterne for at finde ud af, hvordan de husker krigen.




























