Egentlig havde jeg altid troet, at det var ham den høje, der var Steen Rasmussen, og ham den lille krøllede, der var Michael Wikke.
30 år efter de to legendariske tv-, radio- og filmunderholdere første gang fik mig til at flække af grin, møder jeg dem første gang til et interview – og det viser sig at være omvendt. Men det har reelt ingen betydning.




























