Værelset. Julian Juhlin er faktisk ret træt af grøn, men han vil ikke opgive projektet.
Foto: Janus Engel (arkiv)

Værelset. Julian Juhlin er faktisk ret træt af grøn, men han vil ikke opgive projektet.

Scene

Drengen, der aldrig flytter hjemmefra, er blevet hjemløs

»Jeg bliver boende grønt. Det har aldrig været en mulighed at slå drengen ihjel«.

Scene

I sommer bragte Ibyen historien om Julian Juhlin, der efter at være flyttet hjemmefra i 2012, besluttede sig for at flytte hjem igen. På en måde.

Han indrettede først sit nye værelse komplet i grønt, så det blev et green screen room og installerede videoovervågningsudstyr på værelset. Herefter satte han projektorer op i sit gamle børneværelse i morens lejlighed, så alt hvad han foretog sig i det nye værelse, blev projiceret op på børneværelsets vægge, i real tid.

LÆS ARTIKLEN

På den måde flyttede han aldrig rigtig hjemmefra.

»For det første stejler de lidt, når jeg forklarer, at jeg vil have opbevaret en dreng«

Og i næsten tre år er alt, hvad Julian Juhlin har foretaget sig i det grønne rum, blevet vist i barndomsværelset igennem personaen 'drengen'.

Julian Juhlin flyttede hjemmefra for to år siden. Og så alligevel ikke helt. Kilde: Politiken

Men nu er det slut. Drengen er blevet hjemløs.

»Det er meget tragisk, og det kom som et kæmpe chok for mig. Min mor har solgt sin lejlighed, som hun har boet i i omtrent 30 år, og som jeg også, på en måde, har boet i hele mit liv« forklarer Julian Juhlin og uddyber:

»Min første reaktion var, hvad der skulle ske med drengen? Den dreng, som jeg har sat i verden, og som er bundet til det her helt specifikke rum, mit barndomsværelse«.

Overtale nye ejere af lejligheden

Julian Juhlin prøvede at overtale de nye ejere af lejligheden til at lade drengen blive i værelset, men det var »de ikke helt opsatte på«. Moderen flyttede ud af lejligheden i slutningen af december, og Julian Juhlin måtte sige farvel til barndomsværelset og drengens bosted.

»Det var en stilfærdig ceremoni. Og en hel almindelig flytning«.

Så drengen, der aldrig flyttede hjemmefra, måtte flytte hjemmefra. Men Julian Juhlin ville ikke bare opgive projeket.

«Jeg bliver boende grønt, så jeg er i gang med at finde et sted til at få drengen opbevaret. Lige nu er han hjemløs. Det har aldrig været en mulighed, at slå drengen ihjel. Jeg har jo skabt ham, så jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle kunne slå ham ihjel».

Foto: ENGEL JANUS

Ordet tragisk går igen mange gange i Julan Juhlins omtale af situationen.

»Måske er der nogen mennesker, der syntes, at det i forvejen var en tragisk historie - drengen, der for tid og evighed var bundet til et specifikt rum. Men det er da endnu mere tragisk, at drengen, der aldrig flytter hjemmefra, er blevet hjemløs«.

Deponeret i opbevaringsrum

Trods omstændighederne forsøger Julian Juhlin at finde en ny bolig til drengen. Han har derfor kontaktet en del opbevaringsfirmaer.

»Men det er ikke helt nemt. For det første så stejler de lidt, når jeg forklarer, at jeg vil have opbevaret en dreng. Og for det andet, så har de færreste opbevaringsrum elektricitet. De steder lever jo ligesom af brandsikkerhed. Og drengen er et 24 timers live-stream, han kræver elektricitet«.

Men der er nu alligevel håb forude.

»Jeg har i dag snakket med et containerfirma i Brøndby, som måske kan levere en isoleret container med elektricitet. Så alt tyder på, at drengen kommer til deponering i Brøndby«.

Ikke vred på moderen

Skønt situationen er tragisk, er Julian Juhlin ikke vred på sin mor, som har »fundet tosomheden i Værløse«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men er det ikke dejligt for dig, at du ikke bliver overvåget længere?

»Nu har det ligesom stået på så længe, så jeg har vænnet mig til overvågningen, den grønne farve og den tændte lampe. Men nu behøver jeg ikke længere tage underbukserne på i badet. Og det er jo meget rart«.

Ville det ikke være nemmere at opgive projektet?

»Det er jo ikke fordi, jeg ubetinget synes, det er fedt at leve sådan her. Jeg er ret træt af grøn. Men det handler ikke om min egen komfort. Jeg har hele tiden set det mere som en selvopopfring. Det er for drengens skyld, og ham føler jeg et ansvar for«.

Hvad tror du fremtiden bringer for drengen?

»Jeg håber da på en mere lys fremtid, men lige nu kan jeg ikke se det for mig. Jeg ved det ikke. Nu er det opbevaringsrummet, og så må vi se, hvad der så sker fremover«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

IBYEN