Selv på en regnvåd dag med tunge skyer fremstår Risskov Psykiatriske Hospital i Aarhus som et venligt sted.
De gotiske trappegavle tilfører sammen med de nøgne træer og placeringen mellem skov og vand en stemning af herregård til Bindesbølls bygninger fra 1852. Om få år bliver hele området dog omdannet til Bindesbøll Byen – en ny bydel i Risskov til 4 milliarder med over 1.000 boliger. Hospitalet flytter til moderne omgivelser i Skejby.


























