Havde nogen for firs år siden aflagt et besøg på Statens Museum for Kunst i Sølvgade, ville de ikke have gået forgæves efter Rembrandt. For af ægte malerier alene var der en halv snes, bl.a. en meget smuk ’Kristus i Emmaus’, et religiøst motiv, og så en stribe portrætter, bl.a. ét af en dame med en nellike, som dengang kastede mange superlativer af sig.
Blot 10 år senere var halvdelen af dem ikke længere helt så ægte. Der stod stadig ’Rembrandt’ ud for dem alle ti, men navnet ved de fem var nu efterfulgt et stort grimt spørgsmålstegn. Eksperterne var kommet i tvivl. For Rembrandt havde mange elever, der arbejdede i hans stil.




























