Noahs cupcake er ved at blive blå. Den seksårige dreng står koncentreret på sin skammel og smører klar, blå glasur på toppen af den lille kage, helt ud til alle kanter. Hans tvillingesøster Clara har valgt en chokoladebrun glasur. Og guldfarvet krymmel.
Når kagerne er pyntet færdig, er der bare tilbage at spise dem. Og så skal børnene videre til næste aktivitet på Børnemuseet på Frederiksberg.
»Se, man kan også lave sin egen sæbe«, siger tvillingernes bedstemor. Og hvis det ikke fanger deres interesse, er der mulighed for at male julepynt i værkstedet nedenunder. Eller lave en økologisk læbepomade.
De kan også sætte sig ind i ’Bedstemors Stue’, læse en bog sammen og skrive et brev ved en gammeldags skrivepult. Eller de kan vælge bare at lege løs i et af de i alt seks temarum på museet.
Fra teaterrum til bageværksted
Børnemuseet, der åbnede i april 2015, er ikke et museum i traditionel forstand. Det er nemlig en privat virksomhed i et felt, der primært har statslige eller kommunale aktører, og det har ikke som sådan en udstilling. De tematiserede rum er iscenesat som hver sit eget lille univers, med forskellige aktiviteter tilknyttet.
Læs også
Ud over ’Bedstemors Stue’ er der f.eks. teaterrummet ’Aladdins Hule’, med scene og en kæmpe klæd-ud-kasse. Der er også et bageværksted, kunstværksted, og en legetøjsbutik med genbrugslegetøj. Her kan børnene lege butik med dukker, biler og dinosaurer eller reelt købe dem med hjem for rigtige penge.
Fælles for hele museet er, at der må røres, leges og rodes med alt. En hands on-politik, der er det centrale element i Børnemuseet som fritidstilbud, fortæller stedets leder, Mona Sheikh.
»I kontrast har de traditionelle museer jo ofte en hands off-politik og er ærligt talt lidt en frustrerende oplevelse for børnefamilier, fordi man skal passe så meget på og være stille. Hvor vi er kendetegnet ved, at aktiviteterne og rummene alle sammen er designet til, at børnene skal kunne pille og røre og være engagerede i den kreativitet, der er en del af museet«.
Så analogt, som det kan blive
På den ene side er Børnemuseet i tråd med de tendenser, der præger museumsverdenen lige nu: interaktivitet og et øget fokus på at involvere publikum som medskabere i udstillingsaktiviteterne.
På den anden side trækker det lille museum i en helt andet retning end den, de større museumsinstitutioner gør, når de skal indarbejde disse trends. For hvor de fleste vender sig mod den digitale verden og dens store interaktive muligheder, er Børnemuseet så analogt, som det kan blive.
Lidt gammeldags, men på den moderne måde, hvor det nære, det håndlavede og ideen om skærmfri kvalitetstid er benhård kulturel kapital.
Inspirationen til stedet kommer fra USA, hvor Mona Sheikh og hendes mand har boet sammen med deres børn. Her er børnemuseer et meget udbredt fænomen. I sammenligning med de store amerikanere er Børnemuseet på Frederiksberg dog en dværg. Men en dværg med charme: Museet ligger i en fin gammel by-hestestald i to etager, og rummene er indbydende, farverige og fulde af detaljer, børnene kan gå på opdagelse i.
»Vi har prøvet at gøre det hyggeligt og intimt, så børnene kan føle sig trygge ved at være her«, fortæller Mona Sheikh.
Øko og fairtrade
Flere af de amerikanske børnemuseer har et politisk aspekt med klare humanistiske værdisæt, der træder frem i udstillingernes og aktiviteternes profil. Det dyrker man også på Frederiksberg-museet.
Her er økologi- og fairtrade-mærker på alt fra fingermaling til cupcake-glasuren, og pengene fra salget af genbrugslegetøj går til Red Barnet.
