Dansk-amerikansk makkerpar udstiller grænsesøgende fotokunst i Kødbyen

Maskepi. En slags maskepi må man kalde billedet. For den nøgne pige midt i billedet skjuler sit ansigt bag en skeløjet maske, som er tegnet på. Helt til højre på fotografiet er der tilføjet yderligere fire naivistiske (eller infantile?) masker, på rad og række.
Maskepi. En slags maskepi må man kalde billedet. For den nøgne pige midt i billedet skjuler sit ansigt bag en skeløjet maske, som er tegnet på. Helt til højre på fotografiet er der tilføjet yderligere fire naivistiske (eller infantile?) masker, på rad og række.
Lyt til artiklen

Hvem vil ikke gerne gå i barndom, bare en lille smule, om ikke andet for så at kunne være lidt fræk? Den amerikanske fotograf Roger Ballen har aldrig hørt til de dydige, stilige og vandkæmmede inden for sit fag – og dét til trods for sin store internationale anerkendelse. Så ham tiltror man gerne denne improviserede trang til at gøre oprør mod den gode smag. Og hvem vil ikke gerne tegne f.eks. streger og samtidig gå over stregen, i overført forstand? For kun den, der går over stregen, har modet til at blive en slags kunstner.

Det er tydeligvis det sidste, som Asger Carlsen har gjort på dette foto, med titlen ’Sniff’, som sammen med 36 andre bearbejdede fotos fra i dag kan ses i V1 Gallery i Kødbyen. Asger Carlsen er i øvrigt dansker, men bor nu i New York, hvor Ballen for resten er født, uanset at han nu bor og arbejder i Johannesburg i Sydafrika. Hvordan de to – amerikaneren, der er født i 1950, og danskeren, der er 23 år yngre – har mødt hinanden, melder historien ikke noget om. Vi ved kun, at de har gennemført deres projekt trods den svimlende geografiske afstand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her