Selvom et IC4-tog med cirka 150 passagerer om bord var lige ved at køre ind i et godstog i forgårs på grund af bremseproblemer, fortsætter togene med at køre, imens Havarikommissionen undersøger sagen.
Det understreger DSB's koncerndirektør Frank Olesen, som ikke mener, at der er grund til at frygte en generel bremsefejl på de udskældte tog, selv om årsagen til næsten-ulykken ikke er kendt.


























