Dette er Pia Kjærsgaard

Pia Kjærsgaard hedder kvinden, hvis billede du ser til højre for denne tekst. Billedet er fundet og hentet fra hendes egen hjemmeside www.piadf.dk, og jeg nævner det bare som en formalitet, og for at nogen ikke kommer og skyder mig i skoen, at jeg vil præsentere hende på en bestemt måde. Dette er Pia Kjærsgaard, som Pia Kjærsgaard gerne vil ses. Grunden til at jeg fandt dette billede, var et læserbrev, hun skrev, og som Politiken trykte i fredags. Under overskriften 'Nej, vi er ikke dumme' kommenterer hun stormuftien af Egyptens ord (Politiken 21.2.), og hun skriver blandt andet: »Er Stormuftien dum? Det aner jeg ikke. Og hvis han ikke havde så stor magt i en tilbagestående og uvidende verdensdel, ville jeg være ligeglad«. Egentlig synes jeg, at det lød meget tilforladeligt, for stormuftiens ord, som også jeg havde læst, kunne nok kalde på en og anden reaktion. Alligevel var der noget, der skurrede i mine ører, så jeg læste det igen. Så opdagede jeg, hvad det var. Det var sætningen: »...i en tilbagestående og uvidende verdensdel«. Først fik jeg røde ører, bagefter blev jeg chokeret. Mine røde ører kom sig af flovhed over at have overset den åbenlyse idioti, bjerget af uvidenhed, den plumpe fornærmelse og bevidste arrogance, som udsagnet er udtryk for. Chokket kom af, at det er en partileder i Danmark, år 2006, der udtaler ordene. At Pia Kjærsgaard kan slippe af sted med at sige, som hun gør, er i høj grad hendes egen fortjeneste, og som sådan bør hun være stolt af sin indsats. Års uhyrlige udsagn har nu skabt mulighed for, at man på baggrund af radikale og ekstremistiske gruppers opførsel kan tillade sig at karakterisere en hel verdensdel som »tilbagestående og uvidende«. Ikke fordi det er i orden, at nogen brænder vores flag eller ambassader af. Selvfølgelig er det ikke det. Ikke fordi det er i orden at true nogle tegnere på livet. Selvfølgelig er det ikke det. Ikke fordi det er i orden at indskrænke ytringsfriheden. Selvfølgelig er det ikke det. Klimaet omkring Pia Kjærsgaard - vores faktiske og egentlige leder af den nuværende regering, og med hende landets statsminister Anders Fogh Rasmussen - har tragisk udviklet sig til et Bush-syndrom: »Enten er du med os, eller også er du imod os«. Men sådan er verden og synspunkterne ikke skruet sammen. Man kan godt være for ytringsfrihed og imod Jyllands-Postens Muhammedtegninger. Man kan godt være imod ekstremistiske gruppers vold og hærgen og for en gruppe menneskers ret til at dyrke deres religion. Man kan godt være for en gruppe menneskers ret til at dyrke deres religion, også selv om man ikke forstår, hvad det er, de gør. Endsige hvorfor de gør det. Men den forråelse og manglende respekt, som Pia Kjærsgaards udsagn vidner om, den kan man ikke sidde overhørig. For den berører os alle, og det uanset om du synes, at du har nogen som helst part i den igangværende konflikt. Den kommer til at berøre det danske samfund på de indre linjer, og den kommer til at berøre Danmarks forhold til omverdenen. Valget er ganske enkelt: I hvilket land vil du gerne være borger om 10 år? I et samfund, der styres af mennesker med Pia Kjærsgaards tankegang og menneskesyn, eller i et samfund, som består af mennesker, der trods deres forskelligheder formår at leve sammen?