Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Ved alvorlige ulykker kan det komme på tale at benytte mobiltelefonen til at spore de nærmeste pårørende.
Foto: JENS DRESLING

Ved alvorlige ulykker kan det komme på tale at benytte mobiltelefonen til at spore de nærmeste pårørende.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Falsk opfordring om nødnumre fra Falck

Nødnumre skal hjælpe reddere med at komme i kontakt med pårørende til tilskadekommene.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Falck afviser, at stå bag en kædemail om kontaktoplysninger på mobiltelefoner.

Hvis du bruger email jævnligt, har du sikker modtaget en mail inden for de seneste dage, hvor nogle ambulancefolk opfordrer dig til at indtaste dine nærmeste pårørende under navnet ICE (In Case of Emergency) i din mobiltelefon.

Der er problemer med ICE indtastningerne

Indtastningen af de pårørernes kontaktoplysninger skal hjælpe reddere med at komme i kontakt med pårørende, hvis ejeren af mobiltelefonen kommer ud for en alvorlig ulykke, står der i mailen, og i sidste ende være med til at redde liv. Falck skriver, at det lyder som en god ide, men at det slet ikke er dem, der står bag mailen.

»Umiddelbart virker det som en god idé, men der er flere problemer«, siger Falcks korpslæge, Sven Trautner, til Århus Stiftstidende:

»For det første skal man være stensikker på, at telefonen tilhører den rigtige person. Den skal også være opdateret, så skilsmisser og andre personlige forhold ikke giver problemer. Og så er der det etiske i at åbne andres telefoner«, siger han.

Ikke reddere der skal kontakte pårørende
Sven Trautner peger på, at det ikke er redningsfolkenes opgave at kontakte de pårørende. Det skal politiet tage sig af, og det er som regel enkelt at spore en person via personregistret og andre registre som for eksempel registret over motorkøretøjer.

Falck ønsker ikke at anbefale, at folk skriver ICE-numre ind i deres mobiltelefon.

Terrorangreb startede ideen
Idéen med at få mobilbrugere til at skrive en ICE-person ind på deres mobiltelefon stammer fra Storbritannien, hvor der efter terrorangrebet i London 7. juli 2005 var problemer med at finde kontaktoplysninger på flere af de omkomne.

De færreste havde papirer med kontaktoplysninger på sig, men næsten alle havde mobiltelefoner. Derfor kunne det have hjulpet redningsarbejderne og politiet med at finde frem til de pårørende, hvis alle havde en eller flere kontakter i mobilen under navnet ICE.

Danmark er bedre rustet end UK
Politiet i Danmark mener ikke, at et nødnummer på mobilen kan hjælpe til at identificere ofre, som ikke har papirer på sig.

»Det har danskere næsten altid. Og i modsætning til England har vi et velfungerende person-nummer-system med oplysninger om pårørende og adresser og meget mere. Specielt i forbindelse med katastrofer er det danske system uovertruffent«, siger politiinspektør Benny Tollestrup, Sydøstjyllands Politi, Horsens.

»Det kan muligvis fungere i andre lande, men jeg kan ikke se, at man kan gennemføre det i Danmark. Det er for usikkert. Derfor er vi ikke gået videre med det«, siger Sven Trautner til Århus Stiftstidende.

Læs Falcks pressemeddelelse her .

/ritzau/

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden