Instruktør: problematisk og udemokratisk beslutning

Lyt til artiklen

Christoffer Guldbrandsens film 'Den Hemmelige Krig' har ført til et skingert politisk slagsmål om den danske krigsdeltagelse i Afghanistan.

Fronterne er trukket så hårdt op, at Folketingets Ombudsmand ikke tør undersøge klager fra filmens instruktør. Guldbrandsen har ellers klaget over afslag på aktindsigt, langsommelig sagsbehandling samt at der i Forsvarsministeriet skulle være truffet en beslutning om, at forsvarets ansatte ikke måtte udtale sig til ham. »Vi har klaget til ombudsmanden over, at centrale papirer bliver holdt hemmelige. Men ombudsmanden vil ikke behandle sagen, fordi den er politisk prekær. Det vil sige, at Forsvarsministeriet, Statsministeriet og Forsvaret i denne sag kan gøre, ligesom det passer dem uden nogen form for tilsynsmyndighed. Det virker temmelig udemokratisk på mig«, siger Christoffer Guldbrandsen. En hel anden verden Ombudsmanden var ellers gået i gang med at undersøge klagerne. Men i et brev til instruktøren skriver Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, at han har standset undersøgelsen af frygt for at få sin politiske neutralitet beklikket. »Det er dybt problematisk, at man ikke kan få undersøgt noget, hvis det er politisk problematisk. Vi har bedt om at få nogle papirer. Dem kunne vi ikke få, så vi klagede til tilsynsmyndigheden. Men tilsynsmyndigheden vil ikke behandle vores sag, fordi han er bekymret for, at nogle vil beklikke hans politiske neutralitet. Det lyder som noget, der hører en hel anden verden til«, siger Christoffer Guldbrandsen. Et af borgernes vigtigste redskaber Instruktøren frygter, at ombudsmandens afvisning kan få konsekvenser for lignende sager i fremtiden. »Et af de vigtigste redskaber, borgerne har til at sørge for, at magthavere og myndigheder opfører ordentlig, bliver væsentlig svækket, hvis det i fremtiden bliver sådan, at ombudsmanden ikke kan gå ind i sager, der er politisk prekære«, siger Christoffer Guldbrandsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her