0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udskældt Ramsdal: »Jeg lyver ikke«

Ministre kalder præsten for en løgner, efter at politiet har offentliggjort video, der viser rydningen af Brorsons Kirke for irakere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
OLESEN PETER HOVE
Foto: OLESEN PETER HOVE

Præst Per Ramsdal er stadig i chok over politiets rydning af Brorsons Kirke. Her ses han til en demonstration dagen efter rydningen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

To ministre er ude med riven efter præsten i Brorsons Kirke, Per Ramsdal.

Han har tidligere beskrevet, hvordan han så kampklædt politi i Brorsons Kirke, da den blev ryddet natten til 13. august. I kirken havde en gruppe afviste irakiske asylansøgere søgt tilflugt, og ved aktionen blev alle mænd i kirken anholdt.

Politiet har nu offentligjort en video, der viser, at betjentene gik ind i kirken i skjorter og kasketter, og først tog hjelme og skjolde frem, da der blev kastet glas efter dem.

Et tre minutters sammendrag af den timelange video kan ses på B.T.'s hjemmeside.

LÆS ARTIKEL

Derfor kalder integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) præstens forklaring for »en fed løgn«, og Justitsminister Brian Mikkelsen (K) udtaler, at »præsten sender et noget usandt billede ud til offentligheden«. Udtalelserne falder i dagens B.T.

Dansk Folkepartis formand Pia Kærsgaard opfordrer præsten til »omgående at undskylde sine løgne«.

Men præsten Per Ramsdal afviser kritikken.

»Jeg er skuffet over ministrene«
Han mener, at kritikken bygger på misforståelser. Nok har han beskrevet, hvordan han så kampklædt politi i kirken, men ikke sagt noget om betjentenes ankomst, fortæller han.

»Jeg har lagt vægt på det, jeg har set. Men jeg har også hele tiden sagt, at jeg først kom ned i kirken efter en time. Ankomsten kan jeg ikke sige noget om, for den så jeg ikke«, siger han.

LÆS OGSÅ

Præsten mener derfor, at ministrene og han taler forbi hinanden, når de forholder sig til kirkerydningen.

»Jeg er skuffet over, at de to ministre ikke underbygger deres påstande. Videoen viser jo netop, at politiet tager hjelme og skjolde frem i kirken. Jeg lyver ikke, videoen taler sit tydelige sprog«, siger han.

Stadig i chok
Per Ramsdal holder stadig fast i, at politiets aktion var voldsom, og fortæller at han stadig er i chok.

»Politiets intention var sikkert fredelig, men det bliver voldsomt, fordi opbuddet er så voldsomt. Politiet fører sig ikke direkte voldsomt frem, men deres tilstedeværelse skaber panik«, siger han

»Irakerne er traumatiserede mennesker og torturofre, og opbuddet giver mindelser om krig. Derfor panikker de, da politiet kommer«.

En strid om ord
Præsten i Brorsons Kirke mener, at kritikken er et forsøg på at flytte fokus fra irakerne og deres asylsager.

»Jeg forstår ikke diskussionen, men jeg forstår, at politiet og Hornbech forsøger at flytte fokus«.

Det er menneskeligt at forsøge at flytte fokus væk fra sig selv. Så de forsøger at flytte det over på en præst, der ikke er involveret i aktionen«, afslutter han.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden